OVERNATNING PÅ ÆBELØ
BEMÆRK:
Overnatning på Æbelø – ikke tilladt
“I en årrække har det været muligt at søge en særtilladelse til at overnatte på Æbelø. Der er ikke længere muligt. Det har vist sig at give store udfordringer. Telte er slået op ulovligt i sårbare naturområder, anvisninger med bål er ikke overholdt, og store mængder affald er blevet efterladt. Samlet set er belastningerne på naturen, dyrelivet og fuglelivet blevet for store”.
(Aage V. Jensens Fond – 2021)
— +++ —
Æbelø ligger ud for kysten ved Gyldensteen Strand på Nordfyn, ikke langt fra Bogense. Når man man skuer ud over det flade vand, ses øen som en langstrakt skovklædt forhøjning. Så tæt på og dog så langt væk.
Æbelø er udlagt som naturreservat og naturen får lov til at passe sig selv.
De fleste vader og går til Æbelø fra Lindøhoved.
Andre sejler til øen og lægger for svaj kort fra stranden.
Rigtig god fornøjelse
Mange vandrehilsner fra Anne Sofie – Odenseguidepaaeventyr.dk
Jeg har besøgt øen fire gange i perioden 2018-2020.
Hvert besøg har været forskellig fra de øvrige, og jeg har gang oplevet nye eventyrlige sider af den lille skovklædte natur-ø med de stejle skrænter.
- Vadetur og overnatning på Æbelø (juni 2020)
- Kajak (maj 2018)
- Vadetur og guide (juli 2018)
- Traktor og guide (august 2019)
FRA FYN TIL ÆBELØ
- 1,5 km i vand ad Ebbevejen fra Lindøhoved til Æbelø Holm
- 2,5 km over Æbelø Holm og Brådet til Æbelø
(Ialt cirka 4 km. Gåturen tager cirka 1,5 time) - Ophold på Æbelø 2-3 timer, herefter retur, hvis man ikke overnatter.
- Turen til Æbelø starter ved ‘P’ (parkeringspladsen ved Lindøhoved).
VÆRD AT VIDE
- FODTØJ: Jeg foretrækker at gå i vandresandaler.
Badesko, gamle sportssko og lignende kan også anvendes til vadeturen, når blot man husker skiftesko i rygsækken - TØJ: Husk at vejret kan skifte i løbet af dagen
- FORPLEJNING: Intet kan købes på Æbelø
- BÅL ER FORBUDT, primus tilladt
- AFFALD: Det er en god idé at medbringe en ekstra pose til affald.
– det eneste de besøgende må efterlade er ‘deres fodspor’ - TOILETFORHOLD: Der er ikke vand og toiletter på Æbelø
– toilet på p-pladsen før vadeturen. - TJEK TIDEVANDET og PAS PÅ DIG OG DINE
- Tidsrummet kan forlænges til 3 timer før lavvande til 3 timer efter lavvande, ifølge tidevandstabellen 2024:
Tjek også korttidsprognosen lige inden, du går www.dmi.dk/vandstand
Det er en smule udfordrende at komme til Æbelø, men det gør kun oplevelsen endnu mere eventyrlig og spændende.
Hér er der ingen hurtige løsninger og ingen der lige hurtigt smutter forbi.
Den normale råd er at gå minimum 3 timer på hver side af højvande, men nogle gange kan vandet stå ekstra højt, så må rådet være endnu længere tidsmæssigt væk fra højvande.
Det kan være forbundet med fare at begive sig ud i så højt vand.
DEN VÅDE EBBEVEJ
Æbelø er cirka 2 km² og lokker med stejle skrænter, strande, skov, fyrtårn, masser af dådyr og nogle sky mufloner.
For at komme til Æbelø, skal man vade et stykke igennem vand!
Der er ingen bro til Æbelø, ej heller båd, traktor eller anden form for transport.
Vi benyttede ‘apostlenes heste’!
Hvilke heste er det? Tja, det er en spøgefuld betegnelse for ‘benene’ som transportmiddel (apostlene gik til fods).
Det er noget helt særligt, at vade igennem vand for at besøge en ø.
Vadeturen, tunge ben og våde sandaler er de senere år blevet vældigt populært.
Hvert år tager mange turen til Æbelø. Langt de fleste på en dagstur, der tilpasses tidevandets intervaller.
GRØNT LYS TIL OVERNATNING
Vi havde længe talt om at overnatte på Æbelø. Det krævede tilladelse, og vi sendte to ansøgninger afsted i maj, i håbet om tilladelse til en enkelt overnatning i juni. (2020)
Vi fik tilladelsen. Endelig kunne vi begynde at glæde os!
ÆBELØ HAR VÆRET FREDET SIDEN 1998
Hele Æbelø har været fredet siden 1998, men fem pletter på Æbelø er endnu ældre fredninger. Det er små troldeskovslignende ege- og bøgebevoksninger.
De gamle fredninger blev iværksat for at bevare det daværende sidst kendte levested for Danmarks største bille, eghjorten. Desværre uden held, eghjorten uddøde herhjemme, men der arbejdes på at få en bestand i gang igen.
Dag 1:
UVEJR PÅ VEJ?
DMI OG YR VAR UENIGE
Hele ugen op til vores overnatningstur lovede metereologerne både sol og sommer over Danmark. Men pludselig slog alting om!
Dagen før vi skulle afsted, varslede både YR og DMI et vejrskifte, der absolut ikke var til vores fordel.
I løbet af natten gik udsigterne fra trist til værre. Og, traditionen tro, så kunne de to meterologiske vejrtjenester ikke blive enige om hvad de skulle tænke og mene: YR varslede gråvejr med mulighed aften-torden. DMI skrev at tordenvejret allerede var i fuld gang.
Intet af det holdt stik med det fine vejr vi vågnede op til i Odense.
Der var der ikke optræk til hverken regn eller uvejr.
SKAL – SKAL IKKE
Ingen af os ønskede at blive fanget i livsfarlig lynild, stående i vand til knæene.
Messenger-beskederne fløj frem og tilbage i de tidlige morgentimer. “Skal vi aflyse?” og “YR siger dit, DMI siger dat”.
To af os havde planlagt at starte lidt tidligere end de andre.
Vi ville vade over ved 9-tiden, når vandet trak sig til ebbe. Min vandremakker ville gerne opleve Æbelø, men han ønskede ikke at sove i telt. Han ville gå retur inden højvandet.
De andre, ‘overnatterne‘, ville påbegynde deres vadetur når vandet stod lavest. Hvilket ifølge tidevandstabel, for denne dag, var kl. 11.21.
FOLKEVANDRINGEN TIL ÆBELØ
Anders og jeg besluttede os for at køre til p-pladsen ved Lindøhoved.
Hér ville tage stik af situationen og forsøge at få et overblik over vejrliget og vores chancer for at gennemføre turen.
Da vi nåede frem, var der allerede mange biler på p-pladsen, og en sand folkevandring var igang.
Vejret var, også her på Nordfyn, fint og godt!
Vi besluttede os for at gennemføre vores planlagte tur!
Én efter én soppede folk ud i det lave vand og gik plaskende i retning af Dræet. Halvanden kilometer længere fremme ville de gå i land på Æbelø Holm og herfra fortsætte videre over Brådet til Æbelø.
Nogle gik i løbesko. Enkelte, de hårdhudede, tog turen med bare fødder. Andre valgte badesko.
VADETUREN
Vi havde valgt at tage vandresandaler på til turen. De fungerer fint både både i vandet og på land.
Nu var vi klar!
Vanddybden varierede lidt fra sted til sted, og nåede os skiftevis til knæene og til midt på underbenene. Sandet var flere steder en smule sumpet og det svuppede i sandalerne, når de skulle trækkes fri af sandbunden.
Ebbevejen er markeret med pæle.
Det er let at finde den rette vej, også selv om man skulle være alene på vej.
I dag kunne vi bare følge menneskestrømmen!
Flere grupper hyggesnakkede sig roligt frem gennem vandet. Vi skød en hurtigere fart, og fik snart tørt sand under fødderne på Æbelø Holm, der ligger overfor den lille, ubeboede ø, Dræet.
TERNENE VED DRÆET
Dræet, var indtil slutningen 1960’erne befolket af landmænd og fiskere.
Da de sidste beboere flyttede fra øen, tog de ikke alle deres ejendele med til deres nye hjem.
Vi kunne lige ane de forladte huse på Dræet. De stadig står som forladte, delvist møblerede, tilgroede ruiner.
OBS: Der er adgang forbudt til Dræet i ynglesæsonen fra 1. marts til 15. juli.
Landbruget fortsatte efter øen var fraflyttet, men i 1992 blev der høstet for sidste gang .
Siden 1998 har den lille ø været udlagt som fredet naturområde.
Det har livlige terner fundet ud af! De fløj omkring os da vi gik i vandet, og de var de første vi mødte da vi gik i land på på spidsen af Æbelø Holm.
OVER ÆBELØ HOLM
Én efter én gik folk med våde fødder og trætte ben i land på Æbelø Holms tørre sand. Det nederste af min nederdel var sjaskvåd af det plaskende salte vand.
De få der havde gjort vadeture med bare fødder, slog sig ned og tog de medbragte tørre sko og strømper på. Nu var det slut med at gå i vand!
Enkelte grupper var blevet skilt fra hinanden, nu står de førstankomne og heppede på deres langsommere venner.
Nogle slog sig ned, og holdt dagens første hvil.
Æbelø Holm er en ubeboet småø, der består af sand, strandenge, lav bevoksning og hybenbuske. Og, så er der et hjulspor!
Hjulsporet stammer fra traktoren, der af og til tager turen til Æbelø.
HEN OVER BRÅDET
Fra Æbelø Holm fortsatte vi ud på Brådet.
Den smalle, flade tange var sidste step før vi nåede helt ud til Æbelø.
Vandet lå tæt ved begge sider. Til venstre var det blikstille, til højre skvulpede blide bølger.
Det var let at forestille sig hvorledes Brådet snart atter ville blive oversvømmet. Våd tang ventede på højvandets tilbagevenden. Det samme gjorde de strandede vandmænd i havstokken. Sandet var stadig vådt efter vandet, der nu var ved at trække sig tilbage.
Jeg kom til at tænke på sidste års vandretur i det sydfynske øhav. Her besøgte vi blandt andet Drejø og Avernakø, der som Æbelø, er forbundne til hver sin ‘små-ø’ via en landtange. Også kaldet drej eller drag.
Drejø er forbundet til Skoven. Avernakø til Korshavn. Æbelø til Æbelø Holm. En væsentlig forskel på de tre landtanger, er at de sydfynske er blevet asfalterede.
PÅ SPORET AF FORTIDEN
Lærkerne slog triller, sandet blev tørt og løst, og et grønt tæppe af lave hyben bredte sig til begge sider.
Vi kom forbi nogle forvitrede jernbanesveller, der lå ved siden af stien. De stammer fra dengang i 1920’erne, hvor man anlagde en lille tipvognsbane. Banen blev brugt til transport af sten og grus, til brug ved byggeriet af den Gamle Lillebæltsbro
Ude på vandet lå både for svaj. Sommerfolket nød livet og Æbelø.
SÅ NÅEDE VI TIL ÆBELØ
I 1995 erhvervede Aage V. Jensens Fond de tre øer: Æbelø, Æbelø Holm og Dræet.
Siden er øerne ført tilbage tilbage til naturen ved hjælp af målrettet naturgenopretning.
Vi blev mødt af adskillige oplysnings- og påbudsskilte. Således var vi ikke i tvivl om, at vi nu var ankommet til et stykke bevaringsværdig natur, som der værnes om.
Frem til 1950erne var der på Æbelø et helt lille samfund.
På et tidspunkt boede der omkring 50 mennesker, og der var både skole og smed foruden gårde og fyrtårn.
De sidste beboere blev opsagt da industrimanden og godsejeren Grevenkop-Castenskjold købte øen i 1955, og ønskede at bruge den til jagt.
Fraflytningen tog fart i 1960’erne.
Flere steder kan man stadig finde spor efter de tidligere beboere.
SKRÆNTER, SKOV OG SKIBSVRAG
Vi valgte at tager ruten, der går modsat urets retning, og fulgte stien til højre ind i skoven.
Fra skovstien kunne vi se ud på vandet.
Vi gik ud til skrænten og kiggede ned på det gamle skibsvrag. Det lå under os, helt inde på det lave vand. Vraget gemmer på en tragisk historie om en ældre mand, der havde købt skibet og var i færd med at sejle det hjem til Assens. Af ukendte grunde endte skibet med en grundstødning ved Æbelø og manden blev fundet død. I dag er vraget et yndet fotostop.
Skrænterne består af plastisk ler. Flere steder kunne vi se hvorledes de skrider mod havet i store trappetrin, med bøgene der fortsætter med at gro.
Længere inde i skoven kom vi forbi de sammensunkne rester af Østerhovedhus. I dag er de fleste huse på Æbelø væk, undtagen den store Æbeløgaard, fyr og fyrmesterboligen, samt de sørgelige rester af Østerhovedhus.
PÅ JAGT EFTER DE VILDE DYR
Middagsvarmen og uroen fra dagens mange besøgende, gav os ikke mange forhåbninger om at opleve de berømte dådyr. Alligevel kiggede vi søgende ind mellem træernes stammer. Forgæves! Det siges at der lever omkring 1000 dådyr på Æbelø. De forstod sørme at gemme sig for sol og nysgerrige blikke.
Vi fortsatte til bregneskoven, hvor vi følte os som lilleputter blandt de mandshøje ørnebregner. De tårnede ved siden af os, på hver side af stien.
Her i dette område skulle der være gode chancer for at opleve de havørne, der har ynglet på øen siden 2011.
Vi krydsede fingre, måske havde vi bedre held med at finde fugl.
Der står et fugletårn, hvorfra man kan se ud over hele det grønne bregnehav. Herfra havde jeg tidligere set en havørn sidde i et højt træ.
Vi klatrede op ad den stejle trappe til tårnets udkigspost. Desværre havde vi ikke heldet med os, og vi luskede ned til jorden igen.
SKOVABILD GAV ØEN SIT NAVN
Æbelø blev første gang nævnt i Valdemar II Sejrs Jordebog, i slutningen af 1200-tallet. Det var en oversigt over kongens ejendom.
I Jordebogen fra 1200-tallet kaldes øen for ‘Æblæø‘, opkaldt efter de vilde skovæbler, der vokser herovre.
De første år var der ingen der boede på øen, men der blev hentet brændsel, drevet jagt og dyr blev sendt på græs.
I slutningen af 1500-tallet mistede kronen interessen for Æbelø. Herefter kom øen i adelig eje indtil 1623, hvor borgerne i Bogense købte den. De tog fat på at rydde skoven. Omkring 1650 var der så megen mark at dyrke, at der kom beboere året rundt.
Den første gård på Æbelø lå sydligt på øen, men da man fandt ud af at jorden var bedre nordpå, blev Æbeløgaard bygget omkring 1685
Den store hvide bindingsværksgård ligger lidt væk fra stierne. Skilte gør opmærksom på at ejendommen er privatejet og video-overvåget. Adgang er ikke tilladt. Gården ejes af fonden, der har bortforpagtet den til en jysk mand, der af og til kommer flyvende hertil i sin helikopter.
FROKOST PÅ DEN STEJLE SKRÆNT VED FYRET
Fra skoven og Æbeløgaard fulgte vi stien videre ud på den store græsslette. Vi gik på stien langs med skovbrynet, på vej mod fyrtårnet ved de stejle skrænter.
Der var en del mennesker herude ved fyret. Selv om vi ikke var alene, var det stadig muligt at finde ro og glæde ved naturen.
Til gengæld så vi stadig ingen dådyr.
I 1883 blev både Æbelø og Strib fyr bygget for at markere indsejlingen til Lillebælt. Fyrtårnet får I dag energi fra solceller, og passer stort set sig selv.
Fyrmesteren kommer forbi cirka 4 gange årligt.
Frokosten nød vi, siddende i græsset på skrænten, med udsigt til Kattegat.
- Knækbrød, salat, philadelphia, parmaskinke og bresaola
- Primuskaffe og små juicebrikker
- Lidt chokoladekiks
Det var dejligt at sidde i solen og skue ud over vandet.
Morgenens bekymring for uvejret syntes langt væk.
Uvejret var imidlertid ikke blevet aflyst, og vi forventede stadig et vejrskifte senere på eftermiddagen.
Een ting var dog 100% sikkert: Snart ville vandet atter stige, når højvandet kom.
PÅ VEJ TILBAGE TIL BRÅDET
Vi brød op og gik i retning af Brådet hvor vi skulle tage afsked.
På den sydlige side af Æbelø så vi flere rester af fortidens fundamenter.
Vi så spor efter et tidligere udskibningssted, hegnspæle og forsvundne huse.
Det var lidt underligt at se ham forsvinde i retning af Fyn, sammen med flokken af dagsgæster.
Selv stod jeg alene tilbage, på en ø blev afskåret fra fastlandet ‘lige om lidt’.
ALENE TILBAGE
Det føltes lidt tomt at stå tilbage med min oppakning, nu hvor alle andre gik hjemad. Tidligere på dagen var Æbelø blevet invaderet af folk, og lige om lidt ville øen være tømt for dagens mange besøgende.
Og, dog… I bugten lå flere både og vuggede på vandet, og jeg vidste at mine ‘med-overnattere’ var på vej, vadende gennem vand og over holm og bråd, til Æbelø og til mig.
Klokken er 13 og solen brænder fra en næsten skyfri himmel. Jeg vender mig om for at finde et sted med skygge.
Sol, det var sommer og det var varmt!
Jeg fandt et skyggefyldt sted og smed mig i græsset.
Herfra min post kunne jeg overvåge udvandringen fra øen.
Det føltes som om Æbelø endelig slapper af og pustede ud efter en travl dag. Alting faldt langsomt til ro, efterhånden som øen blev affolket.
Jeg lagde hovede tilbage, lukker øjnene og mærkede naturens stille puls. Lærkens triller, insekternes summen og græssets dufte blev optaget i min krop og i alt mit væsen. Mmmm… jeg drømte mig ind i et eventyr, fyldt med æbler og øer. Alting summede, trillede, sang og vuggede.
“OVERNATTERNE” KOMMER I SPREDT FLOK
Mobilen brummede og fik mig med et sæt tilbage til virkeligheden. Ham, der var på vej til bage, havde mødt de andre og ville blot informere mig om, at jeg snart fik selskab.
Jeg baksede mig op på højkant og spejdede i retning af vandet. Der gik et par vandrefolk med rygsække. De tegnede sig som mørke silhouetter mod det blanke vand. Men, de var kun to? Hvor var de andre?
Jeg rejste mig og løb dem i møde. Sammen gir vi til teltpladsen ved den gamle havn. Resten af gruppen var stadig på vej… de havde valgt at medbringe gummibåd, hvilket er er let når der ikke er ret meget vand
I horisonten trak skyerne sammen. Det varslede uvejr var på vej. Det regnede i vest. Mon skyllen var på vej i vores retning? Vi forsøgte at få mobilkontakt til “Gummibåden”, men vores opkald blev ikke besvaret.
Vi besluttede os for at gå dem i møde og hjælpe dem i mål. De havde medbragt en hel del til denne udflugt. Blandt andet var der i gummibåden både en flaske rosé og deres 3-retters menu, inklusive et helt kilo sukker til de nyplukkede jordbær.
GUMMIBÅDEN OG REGNEN!
Udfordringen med en gummibåd ved lavvande, er at få tilstrækkeligt med vand under bunden!
For ikke at skrabe den sarte gummibåd mod sand og småsten, måtte fartøjet ud på en længere omvej for at få tilstrækkeligt med vanddybde. Dermed fik “båd-drageren” en betydelig mere strabadserende tur end forventet: Han endte med at gå de næsten 4 kilometer, i vand til op over knæene.
Så kom REGNEN!! Det plaskede ned. På et splitsekund var vi sjaskvåde! Jord og himmel stod i eet! Det varede blot få minutter.
Holdet med gummibåden var stadig undervejs.
Da de nåede frem, var regnen hørt op og solen brudt frem. Vi blev hurtigt tørre igen. Snart var den kraftige byge glemt. De våde spor forsvandt lige så hurtigt som regnens hurtige overraskelsesangreb.
Det blev en herlig gensynsglæde. Det var endelig tid til at slå lejr.
Så snart teltene var rejst, faldt de sidst ankomne omkuld i deres telt, og tog sig en velfortjent ‘slapper’. De havde tidligere besøgt Æbelø, og mente derfor at de trængte mere til en lille lur, fremfor yderligere motion.
ÆBELØ – DAGENS ANDEN RUNDTUR
Vi andre gik en eftermiddagsrunde på Æbelø. Måske ville vi have held med at se dådyrene, nu hvor stilheden og køligheden havde sænket sig over deres revir.
Vi gik turen i retning ‘med uret’, modsat min tidligere rundtur. Således blev oplevelsen også lidt ny for mig.
Ved fyret nærmest ‘gled og rutsjede’ vi ned ad den stejle skrænt. Den kraftige regnskylle havde gjort den smalle sti så glat, at vi kun med nød og næppe nåede ned på stranden, uden brækkede arme og ben.
Fra fyret gik vi videre nordpå langs med stranden. Et sted i skrænten var der en masse huller, hvor digesvalerne har deres reder.
Det var skønt at gå på stranden i eftermiddagsstunden. Vi havde følelsen af, at tiden og hele verden var sat på ‘pause’ for en stund. Vandet skvulpede blødt mod stranden, og sandet knasede sagte under vores skridt.
DÅDYR I SIGTE
Senere gik vi tilbage til sletten ved fyret og slog ind på sti-ruten, der går ind i skoven, forbi Æbeløgaard og videre ud forbi Æbeløs nordlige græseng.
Dér stod de, dådyrerne. De var langt væk. Alligevel fornemmede de sky dyr instinktivt, at de var blevet opdaget.
Til trods for at vi stod helt stille og betragtede den lille rudel, var de snart på vej væk. En flok fugle lettede ved dådyrenes spontane flugt.
STRANDHYGGE OG SOLNEDGANG
Vi nåede hele øen rundt inden vi atter nåede tilbage til vores lille teltlejr. De andre, “holdet med gummibåden”, var imellemtiden kommet til hægterne.
I samlet flok gik vi lidt hen ad stranden for at bade, sludre, spise. Som fynbo, kalder vi det: at ‘fla’e u’
Et par både lå for svaj, ikke langt fra stranden. Vi kunne høre lystig snakken og latter derudefra. Der var også andre, der teltede på øen.
Vi var slet ikke så alene som vi egenligt troede vi ville være.
Bier og insekter mæskede sig med nektar fra de vilde græsser.
Det er strengt forbudt at tænde bål på Æbelø. Heldigvis er det tilladt at bruge primus-apparatet, så det er muligt at få både varm mad og frisk kaffe.
Til maden drak vi dejlig vin, som vi har for vane at medbringe i halvliters plastikvandflasker. Det sparer vægt og rødvin og kaffe kan sagtens drikkes af den samme kaffekop!
Efter aftensmaden var vi et par stykker, der tog en dukkert.
Der var temmelig mange sten, men hvor der er vilje er der vej!
Vi nød aftenstunden ved stranden.
Den nedgående sol farvede himlen rød.
Solnedgangen var smuk og varede længe.
Dag 2:
MORGENTUR TIL FYR OG DÅDYR
Natten var rolig. På et tidspunkt fornemmede jeg regndråber på teltet. Lyn og torden oplevede vi ikke.
Så snart vi vågnede, pakkede vi lejren sammen.
Efter morgenmaden smuttede jeg endnu engang op til fyret.
Jeg håbede på at få et sidste glimt af dådyrerne, inden vi skulle tilbage til fastlandet.
Jeg var heldig.
Der stod en mindre rudel og græssede på græssletten.
Glad og tilfreds skyndte jeg mig tilbage til de andre. De var klar til afgang!
GRÅVEJR
I løbet af natten var vinden slået om. Det var blæst op. Bådene i bugten var væk. Mørke skyer samlede sig, skyer med massive mængder regn.
Det forhindrer dog ikke nye besøgende i at tage til Æbelø.
På vores vej tilbage mødte vi mange der er på vej i den modsatte retning.
På Æbelø Holm var en Æbelø-guide i færd med at fortælle for sin gruppe. Alligevel havde hun tid til at råbe os an, da hun så os komme travende med fuld oppakning. Hun ville sikre sig, at vi havde været i besiddelse af den obligatoriske overnatningstilladelse.
Fra Æbelø Holm kunne vi se over til den lillebitte ø, Ejlingen. Det er endnu en af småøerne, der ligger i dette lavvandede nordfynske område.
På Æbelø Holm vokser rødknæ og malurt. Farvespillet er malerisk.
Vi nåede i tilbage til parkeringspladsen ved Lindøhoved før regnen satte ind. Jeg håbede for de mange nye besøgende, at det ville holde nogenlunde tørt, så de også kunne få en oplevelse lige så fin og god som vores.
Snart var vi på vej tilbage til O’ense.
Dejligt forfriskede af den friske luft, og en minderig oplevelse rigere.
*************
TIL ÆBELØ I KAJAK
Mit første besøg på Æbelø var to år tidligere, på en solrig majdag i 2018.
Jeg var inviteret på kaffe af to damer, der var på øen for at registrere den forgangne vinters påvirkning på øen.
Jeg skulle tage turen til øen alene, og var helt ukendt med forholdende i området samt brugen af tidevandstabellen.
For at imødegå denne usikkerhed, valgte jeg at benytte min kajak.
Jeg ror i turkajakken: Tiki.
Det flade vand gemmer på lumske strømme og sumpede bundforhold. Der er sket flere ulykker, også med dødelig udgang, når uheldige blev fanget af højvandet, eller mistede pæle-orienteringen i tåge på Ebbevejen.
Hvor dybt ville vandet stå ved ebbe? Hvor dybt er vandet ved flod? Hvad skulle jeg forvente? Med kajakken havde jeg sikkerheden i at kunne kunne ro frem og tilbage. Troede jeg! Stor var min forbavselse, da jeg nåede frem til Lindøhoved, hvorfra Ebbevejen starter! Sandbunden var tørlagt så langt øjet rakte, og nogle småbåde havde lagt sig til rette, som strandede småhvaler.
Senere fik jeg at vide at vandet, på denne dag, havde stået usædvanlig lavt. Det var absolut ikke en ønskesituation, når kajakken skulle i brug!
Kajakken kom med til Æbelø, ved skiftevis at bære, skubbe, trække og ro. Vandet var forårskoldt, så det blev nogle forfriskende vadeture når kajakken ikke havde tilstrækkelig med vand under bunden.
For at finde vand, valgte jeg at ro en omvej udenom den lille ø Dræet, hvor vandet er dybere.
ÆBELØ IKLÆDT FORÅRSKLÆDER
Efter en fysisk krævende tur, nåede jeg endelig frem til Æbelø. Og, jeg må tilstå at jeg nok bandede et par gange undervejs!
Kajakken trak jeg et godt stykke ind på land, så den lå i sikkerhed når højvandet satte ind. Jeg har for vane altid at tage pagajen med mig når jeg efterlader kajakken uden opsyn, så medbringende pagaj og en pose bagerbrød indtog jeg Æbelø.
Det spæde forår viste sig fra sin bedste side. Skovbunden var dækket af hvidløsgsduftende ramsløg, hvidtjørnen blomstrede ved fyret og vandranunklen i et lille vandhul.
Ved fundamentet af den tidligere skole, stod pinseliljerne i fuld flor.
Jeg var heldig at opleve mange dådyr, og endnu mere heldig at finde et flot gevir i græsset.
Efter nogle dejlige timer på den forårsfredelige ø, var det på tide at vende retur til fastlandet.
Hjemturen gik en hel del nemmere end udturen! Det var blevet højvande og der var tilstrækkelig med vand under kajakken.
*************
TIL ÆBELØ PÅ GUIDET TUR
Senere på sommeren, i juli 2018 hvor hedebølgen havde ramt Danmark, fik jeg mulighed for at deltage i en guidet tur til Æbelø.
I samlet flok, sammen med gode guidekolleger gik jeg denne gang til øen med autoriseret guide.
Guiden fortalte blandt andet om skibsvraget og om skrænterne med det plastiske Æbelø-ler. Vi gik gennem bregneskoven, hvor vi fra ‘fuglekiggertårnet’ fik udpeget havørnen, der sad og tronede i et træ på den anden side af en lille sø.
Flot udsigt til Fyn (det yderste træ ligger i dag på stranden)
På vores guidede tur så vi flere gange dådyr med kalve, der løb inde mellem træerne.
Lidt til højre for fyret fører en smal og stejl sti ned til stranden.
Efter kaffepausen på skrænten, var vi to der tog turen ned til stranden. Vi gik strandvejen til Brådet, fremfor at følges med gruppen tilbage gennem skoven.
Danmark var ramt af den varmeste hedebølge i sommeren 2018.
Det var året hvor brug af åben ild blev forbudt. Skt.Hansbålene blev aflyst i hele Danmark. Landets græsplæner var knastørre og vissentgule!
Den varme virkelighed ramte også Æbelø. Guiden fik, i løbet af vores udflugt, et opkald med besked om at Nordfyns Kommune lukkede for adgangen til øen. Årsagen var begrundet i den forøgede brandfare i forbindelse med tørken.
(Lukningen af Æbelø varede fra 20. juli – 13. august 2018)
TIL ÆBELØ MED TRAKTOR
I august 2019 blev jeg, sammen med andre hundefolk, inviteret til Æbelø af Aage V. Jensens Fond. På denne sensommertur skulle vi ikke vade gennem vand!
Vi ville blive transporteret til øen på fornemste vis: i en traktorvogn.
Det var hyggeligt at sidde i vognens åbne bagdør, og lade sig fragte tørskoet hele vejen til Æbelø.
GYLDENSTEEN STRAND
HØST FØR GENOPRETNING
Årsagen til den særlige invitation skyldtes at vi med vore hunde, i juli 2014, drev græsarealerne af ved Gyldensteen Strand.
Det var kort før der skulle grønthøstes for sidste gang. Hvert år mister mange dyrekid, harekillinger og fasankyllinger livet i grøntmaskinernes klinger.
Vores hunde blev brugt til at presse vildtet ud af det område der i dag er blevet til Engsøen. Hundene skader ikke dyrene, men de laver så meget postyr at dyremødrene flytter deres unger så de ikke kommer i høstmaskineriet. l
Jeg husker, at det var en utrolig varm dag! Heldigvis var der et par kølige vandhuller, hvor de hårdarbejdende hunde, kunne få sig et velfortjent hvil.
GYLDENSTEEN STRAND – ET FANTASTISK GENOPRETNINGSPROJEKT
I slutningen af 1800-tallet var Gyldensteen Strand blevet inddæmmet, for at dræne og opdyrke fjordbunden med henblik på blandt andet høslæt.
I 2011 blev området opkøbt af Aage V. Jensens Fond.
- Digerne ved de vestlige områder blev brudt i marts 2014.
- Ved de østlige arealer er digerne bevaret, men der er slukket for pumperne.
- Vandet på de østlige områder stod i sommeren 2014 ikke højere, end at der stadig var muligt at grønthøste for sidste gang.
Gyldensteen Strand er i dag et vildtreservat på 228 hektar, hvor 209 hektar er vandarealer.
Som tak for vores og hundenes indsats, inviterede fonden os til Æbelø med traktor. Vores guide og vært på turen, var fondens opsynsmand Jens Bækkelund.
Da steg op i traktorvognen på Lindøhoved, var vejret dejligt og sommerligt.
Vores medbragte frokost spiste vi ved den østlige skrænt, hvor vi nød solen og udsigten.
Da vi, senere på dagen, gik det sidste stykke henover Æbeløs sydlige græsslette blæste det pludselig op.
En front var på vej!
Himlen blev mørk og truende!
På vej tilbage gennem Ebbevejen blev det et forfærdeligt regnvejr!
Vi sad trygt og godt inde i vognen. Vi var heldige at nå i tørvejr, før uvejret satte ind!
Andre var ikke så heldige. De stred sig afsted, vadende i vandet og fanget i kaskader af regn!
Jord og himmel stod i ét.
For de gående, er det vigtigt at vedblive med at følge pælene, der markerer Ebbevejen.
Vi havde plads til en enkelt i vores vogn. Hun var våd som en druknet mus, da vi hev hende ombord. Og meget taknemmelig. Vi kunne desværre ikke redde alle ind i den tørre vogn.
Leave a Reply