EVENTYR Fyn Jernbane

Skinnecykel fra Tommerup Station til Assens t/r

59 km banecykling på en cykel, der vejer 120 kg
(2 x 28,5 km)
Turen tog 8 timer

Fra togskinner til skinnecykler

I godt 80 år kunne rejsende tage toget mellem Tommerup Stationsby og Assens, på den strækning der kaldes for “Assensbanen”.

Banen åbnede for både gods og passagerer i 1884 og var i kombineret drift frem til 1966. Herefter var det kun var godstrafikken, der fortsatte i yderligere 30 år, dog i mindre og mindre omfang, indtil også den ophørte i 1996.

Lyt til SKINNECYKEL FRA TOMMERUP ST. TIL ASSENS

Heldigvis er jernbanetracéet bevaret, og siden 1998 har det været muligt at skinnecykle på strækningen. En søndag i september blev det endelig vores tur til at prøve kræfter med de 120 kilo tunge banecykler.

Skinnecykeltur fra Tommerup St. til Assens på bare 4 minutter

Dansk jernbanehistorie kort fortalt…

Det nuværende Danmarks første jernbanestrækning, gik mellem København og Roskilde. Den blev anlagt i 1847, 37 år før “Assensbanen”, og blev en bragende succes. Antallet af passagerer steg hurtigt, trods det at mange af turene fortrinsvis var søndagsudflugter. Banen blev i starten mest anset som en forlystelse, men interessen for det nye tog bredte sig snart til hele landet.

Nu ville alle egne af Danmark have en jernbane og i 1930 havde Danmark et af verdens tætteste jernbanenet. På Fyn kom der så mange sidebaner at øen fik det tætteste jernbanenet i hele Danmark.

Jernbanerne var ikke længere kun til fornøjelse. De blev en vigtig brik i samfundet der var i fuld gang med at udvikle sig til et industriland.

Men, tiderne skiftede…efterhånden blev vejene asfalterede og de rejsende svigtede togene til fordel for rutebiler eller egne private biler. Godstrafikken blev overtaget af lastbiler.

I 1980’erne var der mindre end halvdelen tilbage af 1930’ernes mange jernbanespor. Heldigvis er flere af de gamle jernbanestrækninger bevarede som skønne naturstier og veteranbaner.

På Fyn kan man for eksempel på strækningen mellem Tommerup Stationsby og Assens ‘skinnecykle’ på de gamle spor. Eller man kan opleve Ringe-Korinth-Faaborg-banen (natursti + veteranbane)

TOMMERUP STATIONSBY

I 1865 blev den fynske hovedtogbane mellem Nyborg og Middelfart anlagt. I forlængelse af den fynske banelinje blev der anlagt en station på et øde sted, omtrendt 4 kilometer fra landsbyen Tommerup.

Stationen, fik navnet Tommerup Station, og blev 20 år senere til et knudepunkt, da den blev startsted for Assensbanen.

Det skete ofte at der ved stationerne opstod nye byer, uden de traditionelle landbrugserhverv. Det skete også ved denne station, og den nye by blev kaldt for Tommerup stationsby.

Det giver i dag anledning til forvirring, for os ikke-Tommerup-boere, eftersom det ‘rigtige’ Tommerup, landsbyen, også kaldes for Knarreborg, efter den station, der senere blev opført i forbindelse med etableringen af Assensbanen i 1884.

Hvor er skinnecykelstationen?

Vi var 6 + 1 hund og vi havde booket to gule skinnecykler i hos Brugsen i Tommerup Stationsby. Det var også her at vi hentede nøglerne, og så var det ellers bare at finde cyklerne…
Det var bare ikke helt let.
Måske findes der skilte?. Vi havde ikke held med at finde dem.

Heldigvis lykkedes det at finde rækken af gule skinnecykler. De stod på sporet, godt skjult bag en velvoksen hæk. Parkeringspladsen lignede mest et ubebygget hjørne i et nybygger-parcelhuskvarter, og det er forståeligt at beboerne forsøger at minimere suset fra de hurtigt gennemkørende toge bag en skærmende hæk.

Først skulle cyklerne vendes

Cyklerne stod parkerede i en lang sammenlåst række.
Det første vi skulle var at få vores to cykler fri.
Herefter skulle de vendes på drejeskiven, pakkes og igennem den første gule bom.

Imedens vi var ved at gøre klar til afgang, kom et af de lynhurtige intercitytog drønende forbi i en hæsblæsende fart! Der bremses ikke ned til “banegårdstempo” bare fordi der står en række gule skinnecykler. Det gav et sug og så var det væk. Det undrede os at der kun var et delvist hegn mellem toget og os.

Herefter var det blot at huske på Skinnecykelturens få regler:

  • 3-4 personer per cykel
  • Træd i pedalerne
    – der er ét gear, og det går overraskende let
  • Pas på ved vejoverskæringer
    – før skulle bilerne holde for toget, – nu skal cyklerne holde for bilerne!
  • Der er bomme ved vejoverskæringerne
    – man-power eller girl-power
  • Hvad hvis man møder modkørende skinnecykler?
    – Man hjælpes ad med at løfte af og på
  • Drejeskiver til at vende cyklerne, findes i Tommerup, Nårup, Glamsbjerg, Ebberup og Assens
  • Skinnecyklen skal afleveres ved station som den hentes
    – der er 3 stationer (Tommerup St – Glamsbjerg – Assens)

Afgang kl. 9.15
Tommerup Stationsby til Knarreborg Station (3,3 km)

Det første stykke tid på cyklerne, gik med at lære dem at kende.

  • Hvordan bremser man?
    Det gør man ved at træde på bremsen, der går på hjulet.
  • Hvor lang tid tager det at bremse til stop?
    Cyklerne er tunge, og derfor må der påregnes en vis bremselængde
  • Kan hunden løbe ved siden af cyklerne?
    NEJ! – det tør jeg slet ikke tænke på…
  • Kan hunden komme med på skinnecykeltur?
    JA! – hvis den kan affinde sig med at sidde i stille i en rumlende vogn

Snart fandt vores tråd ind i en god rytme. Vi befandt os overraskende godt på de tunge, skramlende jernkonstruktioner.

Da vi øjnede en gul bom i det fjerne, lod vi cyklerne rulle sig ned i langsommere tempo, samtidig med at vi forsigtigt afprøvede bremserne. Det hele virkede som det skulle.
Perfekt! – det tog ikke lang tid at blive ‘udlært’ som skinnecyklist!

Personellet fra den foreste cykel løftede bommen i vejret, så begge cykler kunne krydse landevejen i Tommerup.

KNARREBORG STATION I TOMMERUP

Da Assensbanen blev anlagt, 20 år efter den fynske hovedbane, fik landsbyen Tommerup sin egen station, men da der kunne ikke være to stationer med samme navn, blev den nye station kaldt for Knarreborg.

Stationsbygningen findes endnu, og er omdannet til genbrugsbutik.

Gennemkørsel: kl. 9.35
Knarreborg Station til Nårup Station (7 km)

Jernbanespor løber ofte som naturskønne linjeføringer i grønne landskaber. Da de gamle jernbaner blev nedlagt én efter én, blev det pludseligt muligt at opleve de mange smukke, uspolerede strækninger. Ganske vidst uden et lokomotiv til at trække, men til gengæld væk fra anden trafik, bortset fra vejskæringerne.

Flere steder mødte vi folk, der nød en gåtur på jernbanetracéet. Det var ikke nødvendigt at råbe en advarsel om at vi kom cyklende. For det første var vores hastighed temmelig langsom, og for det andet kunne de skramlende vogne høres på lang sikkerhedsafstand.

Vi hilste og ønskede hinanden en fortsat god tur.
Det var en dejlig dag. Humøret var højt både hos dem vi mødte undervejs, og hos os selv på de gule banecykler.

Ankomst: kl. 10.00
NÅRUP STATION

Flere steder langs sporet er gamle, vejrbidte jernbaneskilte bevarede. De var med til at give et ekstra historisk tvist til cykelturen. Det var let at lege sig ind i fantasien om at være på en rigtig togtur, siddende forrest i et gammelt lokomotiv.

På sporarealet ved Nårup Station står gamle godsvogne. Det hele var ren nostalgi. Den gamle røde stationsbygning er også bevaret.

Nårup er et eksempel på en landsby, der voksede op og blev en driftig by i forbindelse med jernbanen, og ikke mindst: stationen. Da jernbanede lukkede sygnede Nårup hen. Og, så alligevel ikke – for selv om byen er beskeden, så bor der nogle initiativrige og frivillige folk der har skabt en hvirvlende galakse.

Dirch Passer og Galaksen

Før vi drog afsted, var vi blevet anbefalet at gøre et stop ved galaksen i Nårup. Alligevel var det lidt tilfældigt at vi umiddelbart efter stationen spottede et stort grønt plæneområde, inde bag buskadset der voksede langs skinnerne.

Vi gik på opdagelse på den store naturlegeplads, der havde både boldbane, svævebane, legeplads, petanquebaner, bålplads, borde/bænke og ikke mindst den store flotte galakse, skabt af kæmpe marksten.

Det var rart, både for os og hundi, at få strakt benene og gå lidt på opdagelse.
På en infotavle kunne vi læse at Dirch Passer var stået af toget mange gange på Nårup Station. Både hans mor, mormor og morfar boede i byen.

På en anden infotavle blev vi gjort opmærksomme på alle de mange æbler vi kunne finde langs med Assensbanen. Over 100 æbletræer er i tidens løb vokset frem fra æbleskrog som er blevet smidt ud af togvinduerne siden 1884.

Oplysningen om æblerne var lige efter vores hoveder. Det var september – tiden for de dejlige danske æbler. Nu skulle vi på æblerov! Og, det af den lovlige slags. Hvem elsker ikke nyplukkede, saftige æbler!

Afgang: kl. 10.15
Nårup til Glamsbjerg (11,3 km)

Vi havde knap nok forladt stationsterrænet, før bremserne blev hakket i bund. Med skrigende hjul fik bragt de tunge cykler til standsning.

Det gik lynhurtigt med at finde vores første æbler! Glæden var stor og vi fik snart plukket nogle stykker til forråd. Jeg syntes at æblerne var til den sure side, men smag og behag er jo heldigvis forskellig.

Sure æbler og et liv som skinnehund

Uanset om vi kunne lide æblerne lidt eller meget, så sad vi allesammen og spiste æbler, da vi fortsatte vores videre cykel-rejse.

De første kilometer på skinnecykel havde hundi (Rikja) lidt svært ved at finde sig til rette på den, for hende, temmelig umage skinnecykel. Der fandtes ikke et rigtig godt sted, hvor hun kunne finde hvile på den skramlende og uvante cykel.
Efterhånden affandt hun sig med sin midlertidige skæbne som skinnecykelhund. Hun slappede af med at betragte verden, som vi passerede forbi.

Inden vi nåede frem til Glamsbjerg, skulle vi krydse endnu en vej. En gul bom spærrede sporet, så vi ikke uforvarende endte ude foran en bil. Bommene blev løftet op med håndkraft, og vippede helt automatisk på plads når der blev givet slip. Så, det var om at holde bommen indtil begge cykler var passeret sikkert forbi.

Ankomst: kl. 10.35
GLAMSBJERG STATION

Skramlende cyklede vi direkte ind i hjertet af Glamsbjerg, der også er en by, der blomstrede op som følge af jernbanen og stationen. Blandt andet grundlagde to brødre et gæstgiveri i forbindelse med etableringen af Assensbanen i 1884.

Glamsbjergs flotte hane

100 år senere, da Glamsbjerg fejrede sit jubilæum i 1984, kom Dronning Margrethe på besøg. I den forbindelsen blev byens gamle hotel prydet med en kæmpe stor vejrhane, omkranset af seks kyllinger i ring.
Hanen er i dag Glamsbjergs vartegn

Der var også et æbletræ med røde æbler. De sad alt for højt til at vi kunne nå. Vi nøjedes med at kigge langt efter æblerne, og skramlede videre ud af byen, uden at gøre stop. Vi var som et gennemkørende tog!

Vi skal huske at vi skal tilbage igen?

Der er tre steder hvor man kan starte og slutte sin skinnecykeltur: Tommerup Stationsby, Glamsbjerg og Assens. På vores vej ud af byen, passerede vi en lang række skinnecykler, der stod placerede på et sidespor, sammenlåste og afventende.

Når man lejer en af de tunge, firhjulede jernheste skal den afleveres samme sted som man starter. Vores dag var sat af til oplevelser, og planen var, at vi ikke havde en bagkant.

Vi havde hente nøglerne klokken 9, og disse skulle afleveres tilbage inden Brugsen lukkede klokken 20. Vi havde derfor hele dagen til bare at skinnecykle på de tunge gule cykler. What’s not to like!

Afgang: kl. 10.40
Glamsbjerg til Flemløse (16,1 km)

Ved første ‘vejkryds’ efter Glamsbjerg, blev bommene på fineste vis løftet op af nogle flinke motorcyklister, der tilfældigvis var stoppet op for at holde en lille pause. De morede sig gevaldig ved at agere ledvogtere.

Vi skiftedes til at træde i pedalerne, og alle pladser var favoritpladser. Således var det lige så dejligt at få pulsen op ved det vedholdende benarbejde, som det var at sidde tilbagelænet på “bagsædet”.

Alle tog en tørn, også Tulle der fik sat sædet ned til laveste højde. Alligevel vrikkede hun fra side til side, i et tappert forsøg på at nå pedalerne og tage sin del af cykleriet.

Tiden nærmede sig efterhånden for at vi fandt et sted at gøre en kaffepause. Vi begyndte at holde øje med et godt sted at sidde med vores medbragte snacks.

Ankomst kl. 11.10
FLEMLØSE STATION

Den gamle perron var mosbegroet og vildskud trivedes. Her på dette sted syntes det som en evighed siden at Flemløse var en driftig stationsby med både mejeri, kro, to købmandsgårde og adskillige butikker. Mellem sporerne og perronen stod en snorlige række af velvoksne ‘ungtræer’. Stationsbygningen var beboet. Vi kunne høre en hund der galpede inde bag de mørke ruder, men ellers var der intet liv.

Kaffe og snacks i det stille grønne

Omtrent 50 meter længere fremme fandt vi dét vi havde håbet på: et bord- og bænkesæt.

Cyklerne lod vi stå på skinnerne. Indtil dette tidspunkt havde vi ikke mødt modkørende skinnecyklister, og skulle der dukke nogen op var vi parat til at løfte af.

Da vognene holdt stille, og den tunge lyd fra de skramlende jernhjul stoppede, – blev alting tyst og stille.

Roen faldt på vores lille gruppe, og vi fik snart tændt op i primussen. Nu skulle det gøre godt med dejligt frisklavet pulverkaffe og lidt småkager.

Afgang: kl. 11.50
Flemløse til Ebberup (22,1 km)

Vi havde endnu ikke besluttet os for hvor langt vi ville cykle. Skulle vi tage turen hele vejen til Assens?
Det lå hele tiden i baghovedet at vi skulle samme vej tilbage, og eftersom Tommerup St. ligger højt = 56 m.o.h., ville hjemturen gå OP ad bakke.

Der var ingen, der insisterede på at vende om efter pausen ved Flemløse Station. Så vi fortsatte videre fremad i retning af Assens, den retning som cyklerne nu engang stod på sporet.

Ledvogterhuset

Den forrestkørende cykelgruppe havde opgaven med at løfte de gule vippebomme op, så vi kunne passerer større og mindre veje. Det var vigtigt at den bomansvarlige havde tilstrækkeligt med kræfter til at holde bommen oppe, så begge cykler kunne passerer uden at få en tungt tilbagevippende bom i hovedet.

I vore dage er det os hårdttrampende skinnecyklister, der må stoppe op for Assensbanens bomme. Andre steder er det de skinnekørende køretøjer der har forkørselsret, og biler, cykler, gående og deslige, der må vente ved jernbaneskæringer.

Vi passerede et lille ledvogterhus, hvor tidligere beboere netop havde haft som hovedopgave at holde togsporet frit, ved at stoppe biler osv.

Trinbrættet, der solgte flest billetter

Lidt længere fremme kom vi forbi et skilt, der informerede om at her lå tidligere HØED TRINBRÆT (18,8 km), der tjente som påstigningssted for beboerne i landsbyerne Høed og Dreslette.

Trinbrættet blev først etableret 45 år efter Assensbanens start. Årsagen til den lange ventetid, skyldtes at damplokomotiverne, P-maskinerne, ikke havde tilstrækkelig maskinkraft til at sætte i gang igen, efter et stop på den stejle stigning mellem Assens og Flemløse. Først da de stærkere motortoge blev sat ind og overtog kørslen, blev det muligt at etablere standsningsstedet i 1929.

Høed trinbræt er placeret 55 m.o.h.

På vores venstre hånd (syd) kunne vi i det fjerne ane Dreslette Kirke, med det meget karakteristiske tårn. Tårnet blev tilføjet til den gamle middelalderkirke i 1700-tallet af Ryberg, der ejede den nærliggende herregård. (psst: jeg har indsat et foto af kirken, fra et tidligere besøg)

Den forkerte station? – eller den rigtige?

Assensbanen er opført som statsbane, med tilskud fra de kommuner som den gik igennem. De lokale fik derfor mulighed for at være med til at bestemme, blandt andet hvor stationerne skulle placeres.

Stationen i Ebberup skulle egentligt have ligger ved Mosemarksvej, men landsbyboerne mente noget andet. Måske er det denne historie, der ligger til grund for at det tidligere Ebberup ledvogterhus, i dag har stationens gamle emaljeskilt siddende på gavlen.

Ankomst: kl. 12.15
EBBERUP STATION

Efter yderligere 5 minutters kørsel skramlede vi forbi den ‘rigtige’ station, som er foruden sit fine stationsskilt. Alle ved hvor skiltet befinder sig, og det lader til at være okay.

Ebberup kan spores sin historie tilbage til middelalderen, og er samtidig en af de mange landsbyer, der vækstede med jernbanens mellemkomst.

Afgang: kl. 12.15
Ebberup til Assens (28,5 km)

Eftersom klokken kun lige havde rundet middagstid, blev vi enige om at gennemføre hele strækningen og fortsætte til Assens. Benene var gode, vejret perfekt, dagen afsat til skinnekørsel og det var så dejligt at være på tur. Vi var desuden nysgerrige på at opleve hele eventyret.

Det begyndte at blive mere vildtvoksende efterhånden som vi bevægede os fremad.

Græsset voksede højere og tættere, buskene trængte sig mere og mere på. Det var som om at vi langsomt var ved at forlade den mere civiliserede del af sporet. Nogle steder lå skinnerne i niveau med græstæppet og vi begyndte så små at tale om risikoen for ligefrem at ‘køre fast’.

Tulle tog sig en slapper. Hun rullede sig ind i et tæppe og lod sine forældre om at tage en tørn for holdet på “Cykel 1”. Således opdagede hun ikke at vi kørte forbi den hvidkalkede kirke i Kærum, og ej eller den farvestrålende guldsmed, der kom flyvende ved de græssende heste.

…og der bredte sig et vildnis

Sveller og skinner lå til tider gemt i det grønne græs. Et sted måtte vi stå af cyklerne og fjerne nedfaldne grene og et væltet skilt fra skinnerne, så vi kunne cykle videre. Jamen, hvad skulle det ikke ende med? Ville skinnerne og vi selv tilsidst blive opslugt af vildnisset?
Dette var i sandelighed et forunderligt eventyr…

Udsigt til det glitrende vand

Jeg bliver, som de fleste andre, altid så glad i låget, når jeg øjner det blanke vand. Vi befandt os stadig i højderne, men da vi skimtede vandet, begyndte det at gå ned ad bakke.

Nu var der ikke mange minutter til vi trillede ind på banegården i Assens, tænkte vi. Men, men…vi nåede aldrig frem til selve stationsbygningen. De sidste skinner på stationsterrænet i Assens var fjernet, ligesom skinnerne også var taget op på ved starten i Tommerup Stationsby.

De manglende skinner i start- og slut bevirker at skinnecykelturen ‘kun’ er 28,5 km, i stedet for banens oprindelige længde på 29,2 km.

Ankomst: kl. 12.50
ASSENS STATION

Vi havde glædet os til at nå til Assens, hvor vi håbede på at kunne købe en is, en kold øllebølle, eller et-eller-andet andet lækkert. Dét skulle have været vores belønning for halvt-fuldført cykeludflugt. Men, efter cirka 3,5 time i sadlerne, var det eneste der mødte os en drejeskive på et halvtrist og mennesketomt sted.

Når vi tænkte tilbage til starten i Tommerup, var det faktisk omtrendt det samme ‘ingenting’, der mødte os ved udgangspunktet.

Det fantastiske ved skinnecykel-oplevelsen var således ikke endestationerne, men alt det midt imellem. Og, dét var jo heller ikke så ringe endda. Det er heldigvis dét ‘indimellem’, der er allermest af!

Vi drejede cyklerne omkring, og vendte næserne hjemad. Nu skulle det blive spændende hvad benene sagde til at trampe cyklerne op ad bakken til Flemløse.

Afgang: kl. 12.55
Fra Assens til et kaffestop i kanten af sporet

Jeg fik ikke prøvet bakken.
Rikja, min hundi, og jeg var så heldig at være på cykelhold med to superentusiatiske skinnecyklister. Jeg er vild med at cykle, men jeg var akkurat lige så glad for, og i øvrigt super god til, at slappe af på den lidt hårde passagerbænk med min hundi.

Jeg skulle iøvrigt hilse fra cyklisterne på henholdsvis Vogn 1 og Vogn 2 og sige, at bakken ikke var anstrengende at træde op ad.


Ankomst: kl. 13.05
Frokost i det grønne

Kort efter Assens var der skiltet til et picnic-sted ved skinnerne. Vi havde endnu ikke mødt andre skinnecyklister, så der var ingen grund til at løfte de tunge jernheste af sporet. Skulle der mod forventning dukke en skinnecykel op, sad vi klar til at hjælpe.

Der var et bord- og bænkesæt, men da græsset var så grønt og lækkert var det herligt bare at smide sig dér, og lade de andre om at sidde til højbords.

Afgang: kl. 13.35
Afsted på æblerov, – og et tungt møde

Der var masser af æbler. Hvis vi havde holdt plukkepause hver eneste gang vi spottede et æble, ville vi aldrig være kommet hjem. Nedfaldsæbler var der flest af, flere var brun-plettede, andre halvrådne.

Cykelturen fortsatte og vi stoppede stort set kun ved vejskæringerne, hvor bommene skulle løftes op og sænkes forsigtigt ned igen.

Det gik i en forrygende fart. Der blev trådt godt til i pedalerne. Tulle var i løbet af dagen, blevet en ferm bom-mester, og hun sprang let som en fjer afsted hver gang vi nåede til en ny bom-forhindring. Jeg selv kunne kun prale af at være god til at passe på min hundi, og derudover tilbagelænet nyde turen i fulde drag.

Lidt før Ebberup skete dét, vi også gerne ville opleve: MODKØRENDE SKINNECYKLISTER. På denne dag skete det denne ene gang:

Cyklerne vejer 120 kilo stykket. Det blev mændene, der spændte musklerne og ved fælles hjælp fik løftet den modkørende cykel af sporet, så vores to cykler kunne passerer. Derefter blev cyklen sat tilbage på sporet igen, og vi fortsatte videre i hver vores retning.

Det var et heldigt sted at vi havde mødt den modkørende skinnecykel. Netop på det dette sted var der rigeligt med plads, til at et stor firhjulet skrummel af en skinnecykel kunne placeres ved siden af skinnerne. Andre steder undervejs på strækningen ville det ikke have været helt så let, da buskads og højt græs flere steder voksede ganske tæt ved skinnerne.

Der var mange forskellige æbletræer, og til slut besluttede vi os for at prøvesmage nogle af dem, der så allerbedst ud, og som vi kunne nå. Alt for mange æbler sad for højt, – måske fordi andre før os, havde snuppet de bedste?

De røde æbler som vi fik plukket var imidlertid akkurat ligeså sure, som de grønne vi plukkede tidligere. Vi tog alligevel nogle stykker med videre, for selvplukkede æbler er altid rare at have med som proviant.

Ankomst: kl. 15.55
Kaffepause i Glamsbjerg

Ved stationen i Glamsbjerg gjorde vi dagens sidste pause på banegårdspladsen. Primussen blev tændt og vi kogte vand til friske kopper med pulverkaffe.

På den modsatte side af skinnerne var der et lille grønt område med tre gamle mindesten.

  1. Kvinders valgret – rejst ved Grundlovsfesten 5. juni 1915
  2. Kongestenen – rejst til minde om Kong Chr.X’s 70 års fødselsdag i 1940
  3. Kommunestenen – i dag er Glamsberg en del af Assens Kommune

Ankomst: kl. 17.15
TOMMERUPS SKINNECYKEL-STATION

Efter pausen i Glamsbjerg cyklede vi direkte til cyklernes endestation i Tommerup. Det var tid til at sige farvel til de gule skrumler.

  • En eventyrlig dag med masser af frisk luft var ved at være til ende
  • Vi havde være på en tidsrejse, og kørt som et tog på skinner
  • Cyklerne var overraskende lette at træde, trods deres tunge vægt

Jernbane-linjerne trække grønne spor på Fyn og i Danmark. De strækninger der stadig er i brug, må vi selvfølgelig nøjes med at nyde fra togvinduerne. Og, det ofte i en lynende fart.

De steder hvor de gamle strækninger er bevarede, er det herligt at opleve de snorlige linjeføringer i et langsomt tempo. Ofte er de gamle jernbaneskilte og -signaler, fra den aktive jernbanedrift, bibeholdt.

Nogle steder, som Assensbanen, er skinnerne bevarede på hele strækningen.


Andre baner, vi har besøgt:

Links
Assensbanen
Det var Leif, der fik idéen til skinnecyklerne