Odenseguide på eventyr

ØHAVSSTIEN – STENGADE STRAND TIL LOHALS

60 kilometers overnatningstur med telt. Vi følger Langelands nordlige øhavsetappe og går 30 kilometer fra Stengade Strand til Lohals og samme vej retur

60 fantastiske kilometer på dejlige Langeland, med telt.
Vi går 30 km ad Øhavsstien på den nordlige etape fra Stengade Strand til Lohals via Tranekær, og samme vej tilbage på dag to

Deltagere: Vores lille vandregruppe: “Vi går alligevel” + vizla’en Zif’en

Strand – Brombær – Badeture – Kilometer – Natur – Stilhed – Tranekær – Bålhygge – Primuskaffe – Gode vandrevenner – Afslapning – Vabler – Kunst – Vandrehundi – Sol – Lyn & Torden / Rusk & Natteregn.

Du kan også læse om vores vandretur på Langelands sydlige øhavsetape fra Henninge Nor til Spodsbjerg, tilsat en kort strækning på Klæsø Natursti.

2-dagestur for 3
30 km x 2

Det er lørdag og klokken er 10. Vi er ankommet til Stengade Strand ved Langelandsbælt, klar til med rygsække at krydse Langeland og gå nordover til Lohals. Bilen efterlader vi på p-pladsen hvor den skal overnatte en enkelt nat. Selv har vi booket et shelter lidt nord for Lohals. (https://bookenshelter.dk/fyn/shelterplads/vester-stigtehave/)

“Der er et yndigt land,
det står med brede bøge
Nær salten østerstrand”
– måske skrev Oehlenschläger Danmarks nationalsang hér ved denne kyst under den store gamle bøg.

BROMBÆR SÅ VI REVNER

Endnu er vi ikke klar over det, men det skal blive en tur fyldt med brombær! De første bær snupper vi fra krattet i skovkanten hvor vi starter. Vi er knap nok begyndt at vandre, før vi står stille og propper os med de dejligste fuldmodne brombær.

Solen skinner fra en skyfri himmel, og strålerne spiller i vandet så det glimter og glitrer. Det er en smuk formiddag, klokken er 10 og vi har mange kilometer foran os. En af os kaster en bemærkning om at vi nok får mavekneb, hvis vi spiser for mange bær? Hmmm, men de også sprængfyldt med vitaminer, mineraler og fibre, og de har stort næringsindhold med masser af antioxidanter.

Vi må videre…

Turen langs Langelandsbæltet er en lise for sjælen. Det er skønt at gå så tæt ved vandet og indånde den friske luft dybt ned i lungerne, hvor den fylder hele ‘systemet’ med sundhed og velvære.

DANMARKS SMUKKESTE HØNSEHUS

På vores vej tværs over Langeland slår vi ind forbi Tranekær Slot.

Vi har gået omkring 10 kilometer og tiden nærmer sig for en kortere pause. Tanker melder sig; “Tænk hvis der er IS i Tranekær?” Selv om vi er på vandretur og har både kaffe og lækkerier i rygsækkene, så er vi lette at friste hvis der dukker et ishus op undervejs.

Vi laver derfor en lillebitte afstikker fra Øhavsstien og kommer til et meget specielt hus: “Hønsehuset”. (cirka 50 meter fra ruten).

“Hønsehuset” i Tranekær blev opført i midten af 1800-tallet og har utrolig flotte detaljer. Den 8-kantede top blev brugt som dueslag, og i huset var der indrettet afdelinger med høns, ænder og endda en med svaner. Jeg kan godt forstå at mange stopper op og kigger en ekstra gang på huset, der ifølge Ritt Bjerregård er “Danmarks smukkeste hønsehus”.

I dag er alt fjerkræ væk! Huset er blevet restaureret og udlejes som B&B, selvfølgelig under navnet: Hønsehuset.

IS I TRANEKÆR

Bag hønsehuset, i baggården er der indrettet en lille café, Orangeriet, med borde og stole på terrassen. Sikken dejlig plet og vi nyder at sidde til højbords og spise isvafler med solen i øjnene. Hundi får en skål med frisk vand, og vi får historien om ejerskiftet på Tranekær Slot.

Tranekær Slot skiftede hænder i 2019, da den nye ejer, skibsreder og slotsamler Jebsen fra Hong Kong, købte 90% af slottet. Det tidligere ejer, greven, bor fortsat på slottet, for som B&B-værten oplyser med et blink i øjet: “En hofjægermester kan ikke bo i et rækkehus”

DET RØDE SLOT

Slottet ligger blot 200 meter længere ned ad vejen.

Wauu, for et slot! Det ligger højt hævet over plænen hvor vi står og betragter det. Herfra kan man kun fantasere sig til det liv, der har udspillet sig inde bag de gamle mure.

Tranekær Slot kan fører sin historie over 800 år tilbage og har været ejet af både kongelige, slesvigske hertuger og danske grever. Siden midten af 1600-tallet har Tranekær tilhørt adelsslægten Ahlefeldt, men det er slut nu.

Slottet er det ældst beboede verdslige hus i Danmark, og hvor kunne det være spændende at høre de gamle vægge fortælle anekdoter om det de har været vidner til. Men, som det gamle ordsprog siger: “Det var nysgerrighed, der slog smedens kat ihjel”.

Meeen, en anden dag kunne det være spændende at flytte ind på slottet, for en enkelt nat eller to, og mærke historiens vingesus. Eller spise et måltid mad på restaurant “Generalen” når der igen er plads i maven og lejlighed til rigtigt at spise ‘med kniv og gaffel’ i herskabelige omgivelser i den gamle hestestald.

Vi må videre….

LÆGEURTER OG HEKSEKUNST

Øhavsstien, der skulle fortsætte bagved “Hønsehuset” er helt tilgroet af brændnælder og uslået krat og ukrudt. Det virker lidt besynderligt, at det er så ufremkommeligt på dette ellers så fine sted. Vi opgiver denne strækning og går i stedet tilbage omkring “Hønsehuset” og “Orangeriet” for at fange stien lidt længere fremme.

Inden vi finder tilbage på ruten, frister en smuttur ind i Medicinhaverne der byder på alskens helbredende planter og hekseurter. Jeg tror man kan blive helbredt for lidt af hvert i den have, eller blande sig en magisk trylledrik. Ingredienserne er i hvertfald til stede.

Vi satser på brombærerne, frisk luft og den skønne vandring – det er vores medicin.

Der er så meget at se her i området omkring Tranekær Slot! Vi er også fristet af at besøge Tickon Parken, der lokker med kunst i naturens materialer. Men, vi er på vandretur og må gemme oplevelsen til en anden dag.

Vi SKAL altså videre!… Pausen, der blot skulle være en kortere is-pause har pludselig, og helt ubemærket snuppet over 1 time af vores tid. Klokken har sneget sig helt hen til 12.30.
Heldigvis går vejen samme vej tilbage i morgen. Vi vender tilbage!

FRA SLOT OG DROT TIL BLÅT OG VÅDT

Fra Medicinhaverne er Øhavsstien atter fin og let fremkommelig at gå på. Jeg tænker at det blot er en 50 meters strækning, der har fået lov til at gro som den vil, med brændende nælder og højt græs. Jeg kunne forledes til at få den strøtanke, at de fleste øhavsvandrere går efter is? – og derfor ikke slider på ‘den rette vej”. Nå, pyt!

Snart har vi lagt hele den dejlige herlighed bag os og glæder os til vi når frem til vestkysten. Sjovt nok smager brombærerne i skoven ikke helt så frisk som dem vi hapser fra buskene langs vandet. Skovbærerne er lidt mere ‘muldede’ i smagen. En vinkyper ville med stor sandsynlighed mene at de har en note af ‘skovbund’.

GRØNT ER GODT FOR SJÆLEN – BLÅT ER SUNDT FOR ØJNENE

… eller vise versa!

Det er så fint at vandre langs marker og gennem skove, men at gå langs vandet, det er og bliver mit nummer ét! Jeg holder af det stille vand, det bølgende vand og det brusende hav.
I dag er vejret helt fantastisk med blå og varme temperaturer.

Foran os venter ikke mindre end 17 kilometer med sand, udsigtsstier og sporadiske badeture og primuskaffe. JA, – og brombær!

VI HAR DET HELE FOR OS SELV

Vi møder ikke mange undervejs, hverken strandgæster eller vandrefolk. Alligevel iklæder vi os anstændigvis badetøj hver gang vi tager en hurtig dukkert.

Håndklæder har vi ikke med, vi tørrer lynhurtigt i solen, og det våde badetøj hægtes på rygsækken hvor det lufter en smule, inden det igen skal i brug.

Ved Emmerbølle Strand er der nogen der har moret sig med at bygge elegante stenter. Det er flot at se strandsten, i vand og på land, stablet oven på hinanden i fuldstændig balance. Jeg bliver altid så imponeret over sådan en kunst.

Et enkelt sted passerer vi en klint med digesvalernes dybe redehuller. Måske er fuglene fløjet? Til trods for varmen er vi hoppet ind i september, tiden hvor de små flyvere påbegynder deres lange tur til Afrikas lande.

Kort før Dageløkke Strand går vi igennem et lille stykke skov med sølvfarvede stammer. Det er meget stemningsfuldt og utroligt smukt.

Foran Dageløkke Strands havnekiosk falder vi i snak med nogle andre vandrere, der er på vej i modsat retning. De er lige så begejstrede som os for vandreturen langs Langelands kyst. Køber vi en is? Ja, det gør vi!

NÅR VI FREM INDEN DET BLIVER MØRKT?

Klokken er 16, det er efterhånden 3 1/2 time og kun 10,5 kilometer siden vi forlod Tranekær. Vi kan ikke prale af at vi går hurtigt, til gengæld får vi badet og spist massevis af saftige brombær.

De sidste 10-11 kilometer skal helst speedes lidt op, så vi kan slå lejr mens det stadig er lyst. Den videre færd bliver uden badeture og længere plukkestop, men HAPS, kommer vi forbi et brombærkrat ryger der snildt et par bær i skrutten i farten.

LOHALS PÅ FALDREBET

Knap 3 timer senere når vi frem til Lohals. Vi når dog ikke den sidste færge til Korsør, den sejlede sin sidste tur for over 20 år siden, i 1998. Det er som om at tiden er gået lidt i stå siden da.

Lohals har også haft flere badehoteller, hvor travle byboere kunne nyde landlivet. I dag er der stille i Lohals, som mest besøges af sejlerturister. Men fiskerhusene og det tidligere badehotel vidner om en tid, hvor både byen og havnen summede af liv.

Øhavsstien slutter i Lohals, men vores tur fortsætter yderligere 600 meter til overnatningsshelteret ved Vester Stigtehave.

Den nedadgående sensommersol kaster et helt særligt lys ind i skoven, det føles lidt troldeagtigt her inde mellem træerne, der kaster lange skygger i det aftagende rødlige lysskær.

AT BOOKE EN SHELTER – OG OVERNATTE I TELT

Da vi kommer frem til shelterpladsen kan vi se at andre er kommet før os. Legetøj og soveposer, snacks, drikkevarer og pakkenellikker ligger spredt omkring. Det er tydeligt: “vi er ikke alene“, og alligevel ER vi helt alene, for der er ikke et eneste levende væsen i lejren.

Vi finder dem nede ved stranden, cirka 100 meter fra shelterpladsen. Fædre på tur med deres små sønner. De hygger sig med at slå smut i det flade vand, og finde spændende skatte i strandkanten.

De kender ikke til systemet med at booke en shelter, og er draget på overnatningstur med de bedste tanker om en hyggeoplevelse med ungerne. Humøret falder hurtigt et par grader, da vi dukker op. Heldigvis har vi vores telte med, så vi laver en camp2 i området, der således bliver til shelters + 3 x énmandstelte.

BÅL PÅ STRANDEN

Aftenen tilbringer vi på stranden ved bålet. Den udsøgte middag består af medbragt frysetørret mad, der blot tilsættes kogende vand. Vupti, har vi hver især tilberedt de fineste individuelle retter. Klar på 10 minutter og spist af posen. Dertil får vi lige præcis det vi ønsker at drikke, da vi har selv medbragt egen ration. Én drikker hvidvin, en anden rødvin og en foretrækker øl. (vinen er dekanteret til 1/2-liters vandflasker for at spare vægt, og vi drikker af kaffekrus, det må man godt når man er på tur)

Voila og velbekomme! Solnedgang og bål er 5-stjernet velbehag for 3 trætte vandringsfolk og en sprælsk hund.

Vi bliver ikke hængende over bålhyggen ret længe. Dagens mange kilometer, og den friske luft, indhenter os snart og allerede ved 21:30-tiden kryber vi ind i hvert vores lille telt. Zif’en (min hundi) og jeg deler delvist sovepose, det er vilkårerne når man deler et lille telt med en ‘velcrohund’.
Godnat og sov godt…..men, vi skulle blive klogere!!

BULDER OG BRAG !

Vi vågner ved at det rusker i trætoppene. Vejret er slået om. Egentligt vidste vi godt at det skulle blæse op, men det uvejr der rammer er fuldstændigt uventet. Grenene knirker og brager og det rykker i teltbardunerne, når et ekstra kraftigt vindstød fejer over vores lejr. Zif’en lader sig ikke mærke med det voldsomme vejr, men jeg må indrømme at jeg sender en tanke til de højere magter med en stille bøn, om at grenene bliver hvor de er sat på træerne!

Torden og lynglimt, nu står jord og himmel i et. Hvordan var det nu træerne ser ud omkring os. Ligger jeg under en stor gren, der om lidt vælter ned i mit telt? Hvordan ser verden ud udenfor lige nu? Susende trækroner, og regnen der buldrer ned på teltdugen, er bekymrende. Ind imellem et lynglimt og et ordentligt tordenskrald så det ryster i hele skoven. Jeg må indrømme at jeg er glad for at jeg ikke er mutters alene lige nu. Dejlige rolige Zif’en trykker sig lidt tættere ind til min krop, eller også er det mig der giver hende et ekstra kram og nusser hende blidt i den bløde pels. Hvordan mon de andre har det? Ligger de mon også vågne og lytter til uvejret?

EN NY DAG GRYR

Nattens voldsomme stormvejr synes uvirkeligt i den stille morgenstund. Regnen er væk og det lufter kun en lille smule mere end i går aftes, da vi sad omkring det rolige strandbål.
Alle tre telte står endnu, og de er ovenikøbet blæst tørre i løbet af natten.

Var det hele bare en drøm?

Temperaturen er faldet en del, men ikke mere end at dagen starter med en dukkert med udsigt til Storebæltsbroen der anes i morgendisen.

Selvfølgelig snakker vi om vejrets natteraseri og om hvordan vi hver især lå og holdt vejret, samtidig med at vi håbede på ikke at flyve væk eller få en gren i hovedet.

Nu er alting godt igen! Tilbageturen kan tage sin begyndelse, men først skal der tankes op med en god gang morgenmad bestående af havregrød og varm kaffe.

Vi forlader lejren omkring klokken 9:30 med minderne om en dejlig bålaften og en voldsom nat.

VI BLÆSER SYDOVER

Vinden tager til i løbet af dagen, heldigvis holder det tørt selvom skydækket ser truende ud. Vi indstiller badeturene og koncentrerer os i stedet om at holdet et hurtigere tråd hjemad.

Ved 13-tiden blæser det igen temmelig kraftigt, og pludselig giver formen på de vindblæste buske langs kysten ganske god mening. I går var en stille sommerdag, i dag føles det mere som det rigtigt efterår.

TRANEN I TRANEKÆR

Ved 16.30-tiden er vi tilbage ved Tranekær. Det er lidt synd at Øhavsstien går udenom landsbyen. Vi tager derfor en lille afstikker på tilbagevejen. Tænker ikke at ruten blev længere derved, bare anderledes.

Vi forlader Øhavsstien kort før kirken for at vandre nordpå igennem denne helt specielle og helt igennem anderledes landsby.
Planen er at genfinde stien oppe ved “Hønsehuset”.

Inde i kirken blev der afholdt en korarrangement så vi undlod at forstyrre.
I stedet nød vi synet af den gule kirke udenfor, og lyttede til sangen der strømmede ud fra kirkerummet.

Vi undrer os lidt over Margrethe-monogrammet på stenstøtten i vejsiden. Hvorfor mon?

Helt anderledes indlysende er de smukke kloakdæksler fra det norske jernstøberi Ulefos, der ligger 150 km sydvest for Oslo.
(Hjemme i Odense kan vi også glæde os over kloakdæksler fra selvsamme jernstøberi, med tre forskellige Odin-motiver skabt af den fynske papirklippekunstner Sonja Brandes)

Tranekærs dæksler viser kommunevåbnet for Tranekær-Tullebølle; en vagtsom trane mellem bølger, der symboliserer områdets beliggenhed mellem to ‘have’.

SLOTSBYEN, UDSPRUNGET AF EN GREVELIG IDÉ

Tranekær slot har haft mange forskellige ejere, nogle mere excentriske end andre. Én havde, hvis det står for troende, over 100 uægte børn rundt omkring på Langeland. En anden omdannede for 200 år siden slottets lille landsby til en slotsby, der den dag i dag er helt unik og en af de smukkeste i Danmark. Om end nogle af bygningerne er temmelig slidte og trænger til en kærlig hånd.

Ønsket var at skabe en by som ved tyske fyrstehoffer. Men “Greven” satte så meget i værk, at han hele to gange kom under økonomisk administration.

Tranekær er en oplevelse værd, og der er meget vi ikke får set og smagt på den korte tid vi har til rådighed. Det kunne også have være dejligt med et måltid mad på kroen, der også er en del af “Grevens” helhedsplan, og et af de steder der stadig drives efter den oprindelige tanke.

GALAKSEN I DET LOKALE UNIVERS

Vi bliver lokket ud i kunstnerisk verdensrum, da vi ser et skilt der peger os i retning af en galakse.

Galaksen er et skønt kunstværk bestående af 28 kampesten, 7000 brosten og omkring 1000 strandsten. Værket er en stor stencirkel, svunget som en perfekt galakse, og de store kampesten er spækket med indhuggede symboler fra blandt andet astrologi og oldtid. Det er virkelig interessant at gå på opdagelse i spiralformationen og finde runer og tegn, der er ristet såvel foran som bagpå stenene.

GALAKSEN, udført af den lokale kunstner Jan Axel Starup, blev afsløret af Dr.Margrethe II i 1985.
Måske kan denne begivenhed kædes sammen med Tranekærs royale stenpiller med monogrammer?

Tilbage på vejen, går vi i retning af slottet hvor vi drejer til højre. Snart er vi ved “Hønsehuset” og tilbage på Øhavsstien.

Sidst på eftermiddagen når vi tilbage til bilen ved Stengade Strand. Vi har maverne fyldt med de brombær vi hapsede undervejs. Aldrig har jeg spist så mange brombær, og sjældent har jeg spist så lidt af mine medbragte snacks. Og, vi fik ikke mavekneb!

Vi gik på Øhavsstien i september 2019

ØHAVSSTIEN LANGELAND (nordlige etape)
Distance60 kmDag 1: 30 km
Dag 2: 30 km
SværhedsgradLet tur
Afmærkning af rute⛺⛺⛺⛺Fin afmærkning
Badetur⛺⛺⛺⛺⛺Masser af bademuligheder undervejs
Underlag/terræn⛺⛺⛺⛺Dejligt terræn, fine stier, markveje, sand, småveje
Kirker/toilet/indkøb/restaurant⛺⛺⛺⛺⛺– Tranekær er fantastisk med flere spisesteder
– Kirketoilet i Tranekær
– Dageløkke Strand (kiosk/toilet)
– Lohals
Overnatning⛺⛺⛺⛺– Dejlig shelterplads nord for Lohals med mulighed for bål og badetur (Vester Stigtehave)
Shelter i Lohals
Bedste etaper⛺⛺⛺⛺⛺– Tranekær er fantastisk
– Turen op langs kysten (både den vestlige fra Stengade Strand og den østlige op til Lohals)

Er du blevet nysgerrig og har du lyst til at følge flere af vores ture på Øhavsstien:

Ballen Havn til Svenborg (27 km)
Svanninge Bjerge til Præstens Skov (22 km)
Lundeborg til Skaarupøre (2 x 25 km + 3 km) – overnatningstur
Klæsø og Henninge Nord til Spodsbjerg (2 x 25 km) – overnatningstur

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *