Odenseguide på eventyr

ØHAVSSTIEN – KLÆSØ og HENNINGE NOR TIL SPODSBJERG

50 kilometer frem og tilbage ad Langelands sydlige Øhavssti fra Henninge Nor til Spodsbjerg tilsat Klæsø Natursti. Masser af natur fra kyst til kyst.

50 fantastiske kilometer på dejlige Langeland.
Vi gik 25 km ad Øhavsstien samt Klæsø Natursti, og samme vej tilbage på dag to.

En skøn vandretur fra kyst til kyst igennem dejlige landskaber med rygsæk og telt.
De korte asfaltstrækninger vi møder undervejs, er mindre veje uden megen trafik.

Turen kan snildt gås uden at have store madrationer med, da ruten går gennem både Rudkøbing og Tullebølle, før den slutter i Spodsbjerg.
Vi overnattede i telte, men har man mod på det, kan man sove i en hyggelig campinghytte og en rigtig seng på Færgegårdens Camping.

2-dagestur for 3
25 km x 2

Vi følger Klæsø Natursti (se foto) og Øhavsstien fra Henninge Nor til Spodsbjerg via Rudkøbing.

Deltagere: Vores lille vandregruppe: “Vi går alligevel

Hvor starter Øhavsstien?

Ifølge vandrekortet begynder/slutter den skiltemarkederede langelandske øhavssti ved en pumpestation, for enden af en dæmning ved Henninge Nor, ude midt i ‘ingenting’.

Det skyldes at den daværende Sydlangeland Kommune i 2006, da Øhavsstien skulle oprettes, takkede ‘nej’ til projektet på grund af modstand fra lodsejere og landmænd.

Tidligere endte Øhavstien derfor brat ved det, der var kommunegrænsen frem til 2007: Midt ude i ‘ingenting’, langt fra alfarvej.
Vandrere måtte vende om og gå retur. Det er der nu kommet en løsning på.

Klæsø Natursti leder os på vej

I slutningen af 2019 blev den 3 km lange Klæsø Natursti etableret.
Ruten markeres med orange pile, og er udover at være sin egen selvstændige sti, også ‘forbindelselsled‘ til Øhavsstien via dæmningen ved Henninge Nor.

  • Vi parkerer bilen på en lille grusparkeringsplads (rød plet på kort)
    Hér skal den overnatte. Der er god plads på den lille parkeringsplads, ja faktisk er vi de eneste.
    Vi møder heller ikke andre mennesker inde i området.
  • Fra P-pladsen følger vi Klæsø Naturstis orange pil (1,5 km) til vi når dæmningen, der leder os til Øhavsstien ved modsatte side.
  • Der er to parkeringspladser i forbindelse med Klæsøstien (‘P’ på kort)
  • Der er busstoppesteder (‘B’ på kort) ved landevejen (bus fra Rudkøbing)

Kampen om dæmningen ved Henninge Nor

Klæsø Natursti er en flot lille vandretur. Det første stykke går vi på en grusvej for snart efter at slå ind på en trampesti. Det morsomme er, at da vi når til dæmningen, er der intet skilt der angiver at nu drejer ruten af til Øhavsstien.

Øhavsstien begynder på den anden side af den 500 meter lange dæmning mellem Henninge Nor og Lindelse Nor.

Det er tilladt at gå på dæmningen, men ingen sti tager ‘ejerskab’ af den gamle spærring, da det endnu ikke har været muligt at skaffe de fornødne tilladelser til inddragelse i det ene, eller det andet stistystem.

Øhavsstiens lille vandringsmand

Om vi følger den orange pil, eller vandringsmanden på den blå skilt er et fedt. Begge er skønne, skønne naturstier. Men, NU er vi på Øhavsstien og går langs med en bugt, der tidligere var adskilt fra det nu inddæmmede Henninge Nor af en smal tange.

Inde på det der nu er mark, ligger en bakke der godt kan minde om en af Langelands berømte hatbakker. Hatbakkerne blev dannet da istidens is smeltede, og der opstod smeltevandssøer med aflejringer af jord, sand og sten ovenpå isen. Da isen var væk lagde materialerne sig i bunker som det, der i dag betegnes som hatbakker. Flotte runde bakker.

Stien langs vandet drejer fra ved en grusvej, og efter godt 2 kilometers vandring er vi fremme ved herregården Fårevejle.

Fårevejle, skoven og kysten

Herregården Fårevejle ligger tilbagetrukket fra det korte stykke småvej vi tilbagelægger, inden vi, før herregårdsalléen, bliver ledt ind langs skoven.

Den nuværende hovedbygning blev opført i slutningen af 1800-tallet, men godset kan føre sine historiske rødder helt tilbage til 1300-tallet og, har været ejet af flere danske adelsslægter.

Vores tur følger skovkanten omkring herregårdsejendommen og videre ind i skoven. Det er dejligt at gå under de høje træer, og det er også det eneste sted på denne øhavsetape, hvor vi befinder os i et område med skovbrug.

Vejrudsigten for vores vandreweekend i slutningen af august truer med masser af regn. Den blå himmel og de hvide skyer ser imidlertid ikke ud til at gøre os våde lige med det samme. Solen skinner og det er dejligt varmt. Den danske sommer er lunefuld, det må selv meteorologerne sande.

2 kilometer efter vi forlod herregården, kommer vi til kysten med udsigt til Bjerreby kirke på Tåsinge. Længere fremme kan vi se Rudkøbing, og Langelandsbroen med gennemsejlingsfaget, der er konstrueret som en bue.

Jordbærøl i Rudkøbings gamle havnekiosk

Det blæser en hel del, og gudskelov har vi vinden i ryggen. Det hvisler i sivene, og af og til letter en flok pippende småfugle fra en busk, og flagrer væk.

På havnen i Rudkøbing slår vi os ned ved den 8-kantede havneknejpe, med det misvisende navn: “6kanten“. Kernen af det lille farvestrålende hus blev opført i 1914 og minder meget om en københavnsk bladkiosk, hvilket ikke er helt tilfældigt da det er disse der har inspireret til byggeriet. Sidste år blev den lille kiosk udvidet med en 6kantet tilbygning, der omkranser det oprindelige hus. Det er utroligt hyggeligt.

Tiden som kiosk er slut, og de sædvanlige kioskvarer som øl, vand, is, chips, kaffe og smøger er i dag skiftet ud med spændende øl, flæskestegssandwich og IS!
(6kanten har ingen hjemmesiden, men kan findes på facebook)

Vi end ikke overvejer at åbne rygsækken og spise vores medbragte snacks.

Siddende i solen, med udsigt til havnen, læner vi os veltilpasse tilbage og drikker Ale nr.16 og iskold belgisk jordbærøl med isterninger. (uhhhmm). Flæskestegsandwichen kan også anbefales.

ÆrøExpressen fra Marstal ligger til kaj, og de ventende i den smukke gule ventesal kan begynde at iføre sig den korrekte, påkrævede maskering: corona-mundbindet! På færgen står passagererne, halvt lyseblå i ansigtet fra øjnene og ned. Jeg er sikker på, at de glæder sig igen at indånde den friske luft.

På havnemolen, længst væk, ligger et flot rødt pakhus. Det over 100 år gamle hus blev renoveret i 2015 med midler fra Mærskfonden.
I Rudkøbing er man ikke bange for at svinge med de farvestrålende pensler.

Det specielle ur på den gamle banegård

Øhavsstien går forbi den tidligere banegård, som blev opført i forbindelse med Langelandsbanen, der var i drift fra 1911-1962. I dag er der byhistorisk arkiv i bygningen, og stationen er base for Fynbus på Langeland. Over hoveddøren ses stadig det gamle jernbanesymbol, og på bagsiden, hvor der tidligere var perron, hænger det verdensberømte 24-timers ur. Vi behøver dog ikke at bekymre os om tiden, den har vi rigelig af og iøvrigt er uret gået i stå kl. 12.

Hvad sker der for Langeland?

Hvilke tvister der eksisterer på Langeland, mellem den sydlige del og den nordlige del, kan vi kun gisne om. Pudsigt er det imidlertid at Jernbanen gik mellem Rudkøbing og Skøbelev med videre forbindelse til henholdsvis Spodsbjerg og det sydlige Bagenkop.
Øhavsstien derimod er anlagt på den nordlige del af øen, i retning af Lohals, og kommer ikke i nærheden af Bagenkop.

Under Langelandsbroen og videre langs kysten

Rudkøbing er en overskuelig by, og på vores tur langs havneområderne er vi hurtigt fremme ved Langelandsbroen fra 1962. Vi snakker om de mange gange vi har kørt over broen, ja endog sejlet under broen.

Det er første gang at vi går turen, først langs broens ene side og under, og så tilbage til kysten langs den anden side, hvor den store brodæmning skaber et læbælte. Det eneste vi hører er bilerne der suser forbi på broen deroppe, mellem Siø og Langeland.

Æbler – nix pille!

På den her tid af året hænger de lækreste æbler og pærer og frister på frugtplantagen Strandlysts mange træer. Vi går på en skrænt ved Peløkke, hvor der advares mod erosion og jordskred hvis man vover sig ud på siderne. Det gør vi ikke! Vi holder os i sikkerhed på den smalle sti, hvorfra vi har udsigt til sundet der skimtes mellem bevoksningen. Frugterne til vores anden side lader vi hænge, hvorfor gå på æblerov når vi har supermarkedets de bedste i rygsækken?

Tidligere opkøbte skippere med småbåde frugt hos frugtavlerne, og sejlede til København og andre større byer, hvor varerne blev solgt direkte fra dækket til folk på kajen. Pæreskuderne, som de kaldtes, havde deres storhedstid fra 1800-tallet og frem til 1930’erne.

Strandstier, sand og masser af vand

Stien ender ved en trappe, der fører direkte ned i sandet. Det næste stykke går vi skiftevis på stranden og på små trampestier med tungt blødt sand. Nogle steder vokser der siv langs stien ved vandet, de rasler og bøjes mod jorden af blæsten.
Vi er trådt ud af brodæmningens og skræntens småtræers skærmende læ.

Det ene skridt tager det andet, og langs stranden mister vi hurtigt fornemmelse for tid og sted.

Det er helt tilfældigt at vi 2 kilometer fra Langelandsbroen stopper ved to bord/bænkesæt for at tjekke kortet, og få en idé om, hvor Øhavsstien drejer fra indover øen.

Vi skal nødig fortsætte hele vejen langs stranden til Lohals blot fordi vi overser et ruteskilt.

Pludselig udbryder Dorte: “Dér er skiltet! – det står gemt i det høje græs, væk fra stranden“. Hvordan vi er endt med at gå på stranden og ikke på den lille sti i græsområdet, har vi ingen forklaring på?. (På tilbageturen dagen efter, finder vi ingen skilte, vi skulle have overset)

Fra kyst til kyst

Vi forlader Langelands vestlige kyststrækning og begynder vores vandring tværs over øen. Turen er præget af nyligt høstede marker og spredte gårde.

Efter godt og vel 2 kilometers gang kommer vi ind i en helt særlig skov.

Den alfeagtige stævningsskov

I modsætning til de høje træer i skoven ved herregården Fårevejle, består Rifbjerg Stub af små kratagtige stammeskud, der vokser fra gamle stubbe. Det giver et lidt eventyragtigt og rodet indtryk.

Tidligere havde herremændene brugsretten over den ‘højeskov’, mens bønderne måtte nøjes med hvad de kunne finde i lavskoven. Stævningsskovene var en smart løsning for bønderne, da de ikke udviklede egentlig overskov, hvis de blev stævnet regelmæssigt.

Stævningsskove kan derfor have flere hundrede år på bagen, selvom stammerne ikke umiddelbart ser ret gamle ud.

Til Tullebølle over mark og vej

Der er store marker så det er en lyst. Få gange går vi på kortere stykker med asfalteret vej, men senere husker vi det knapt. Vi er kommet på landet hvor stilheden hersker, og Øhavsstien følger fortrinsvis markveje og stier.
Kort før Tullebølle, 3 kilometer længere fremme, bemærker vi Bjerreby Mølle.

I byen forlader vi Øhavsstien for en stund, og smutter på en kort afstikker til Brugsen efter lækkerier. Bageren har lukket, men vi vender tilbage i morgen!

Vi slår os ned på en bænk ved kirken, og denne gang åbner jeg rygsækken og koger vand på primussen til 3 kopper dampende kaffe!

Kirkens gruopvækkende kalkmaleri

Inde i kirken er der afdækket et viekors, hvor en biskop i en fjern fortid indviede kirken til den katolske tro. Det der springer i øjnene er imidlertid det flotte kalkmaleri der fylder triumfvæggen.

Nederst fra venstre side træder en dødeflok frem, på vej til dommen for Guds trone. Han er flankeret af sin søn, Kristus. Basunengle svæver over hele seancen, og i højre side står røde djævle klar til at modtage de fortabtes sjæle. Dem er der ikke plads til i Himmerig. Det var symbolik som middelaldermennesket kunne forholde sig til! Gud ser ALT!

Maleriet er givetvis blevet kalket over efter Reformationen i 1536, og da man i slutningen af 1800-tallet tog kalken af, blev man så forskrækket over de forfærdelige helvedsmotiver at man skyndte sig at kalke det til igen!
Først fra 1969 har det atter været muligt for nutiden at beundre det flotte værk.

De mange bøller og møller

Tullebølle er blot en af Langelands 15 byer med bølle. Endelsen kommer af ordet bol der ganske enkelt betyder lille sted.

Efter vores lille pause ved kirken, hvor vi også får besøgt det lille hus, fortsætter vi bag om kirkegården, og finder tilbage på Øhavsstien.

Henover marken kan vi se Bagenbjerg Mølle, der er endnu en af Langelands mange hollandske møller, bygget i 1800-tallet.

Det er skønt at vandre i sensommeren hvor brombærerne modnes. I modsætning til æbleplantagens skønne æbler, står det enhver frit for at fylde maven med disse solmodne bær. Nogle steder vokser der også korbær, den lidt mindre og mere syrlige brombærvariant. Vi holder os ikke tilbage og plukker løs mens vi går. Nogle gange smatter den røde saft ud på fingrene, det kan godt se lidt blodigt ud.

Løkkeby langdysse

Kort efter at vi har forladt Tullebølle ser vi en lille træbevokset høj inde på en høstet mark. Vores første tanke er at det muligvis er en hatbakke, men vi tager fejl.

På højen ligger en imponerende langdysse fra bondestenalderen, mere end 5500 år gammel. 1000 år ældre end Egyptens pyramider.

Rundt om højen står store randsten, og på toppen ligger en dæksten med indhugninger der stammer fra forsøg på at kløve stenen. Hvem var han mon, ham der hamrede disse spor? Og, hvem kanske ligger begravet i dette prægtige gravmæle? Hvad mon de tænkte, og hvordan var deres liv?

Vi ankommer til Spodsbjerg

Sidst på eftermiddagen, klokken 16, når vi frem til kysten ved Langelandsbæltet der adskiller Langeland fra Lolland. Færgen mellem Spodsbjerg og Tårs er på vej i havn og selv har vi kun et kort stykke tilbage.

25 kilometer har vi tilbagelagt siden vi forlod bilen ved Klæsø Natursti.

Færgen er i havn om få minutter” og da vi når dertil, er bilerne allerede ved at køre fra borde. Vi har selv kun få minutter at gå før vi er fremme ved Færgegårdens Camping, hvor vi har planlagt at telte.

Overfor havnen passerer vi den tidligere banegård med perronudhæng ud mod bagsiden.
Bygningen er i dag kontor for Danske Færger i Spodsbjerg.

Vi mødes med familien, der er kommet bilende tidligere på dagen og begejstrede fortæller om campingpladsens fantastiske minigolfbane! De har lejet en hytte beregnet til 6 personer, og tilbyder os at overnatte i rigtige senge. Det er pænt af dem, men vi afslår, og slår i stedet vores telte op ved siden af hytten.
Senere snupper vi hovedpuder med ud, hvilken luksus!
Det er også dejligt at kunne bruge deres toilet.

Hvilken campingluksus, det har vi alligevel aldrig prøvet før…

Havnefisk og puslespil

Det mørkner og trækker op til regn. Vejrudsigten ser ildevarslende ud, også for i morgen. Det er skønt at være fremme, og vi nyder at side på hyttens lille terrasse og finde ro. Morgendagens vejr vil vi ikke bekymre os om nu.

Før vi går ned til havnen for at spise, rejser vi vore tre telte i tilfælde af at et uvejr bryder løs inden vi er tilbage. Ingen af os har lyst til at bakse med et telt i regnvejr, når det kan undgås.

Egentligt skulle vores aftensmad have bestået af medbragte frysetørrede retter der blot skal tilsættes vand. Heldigvis kan det holde sig til en anden god vandretur.

I aften spiser vi med kniv og gaffel hos Spodsbjerg Kutterfisk, der disker op med både fiskefrikadeller, røget laks og anden lækker fisk.

Det buldrer i det fjerne og himlen er truende mørk.

Senere på aftenen finder vi sammen om spisebordet i campinghytten. Vin og snolder kommer på bordet, og der hygges omkring Lises store puslespil. Det er et udmærket alternativ til det lejrbål der ikke kan tændes, og det blev sent inden vi kapitulerer og går til teltene. Hver især med en hovedpude under armen.

Natteregn og åh, hvilken morgenstund

Det regner om natten, ikke voldsomt og ikke med lyn og torden. Det er den blide sommerregn, som er så dejlig at lytte til når det lander på teltdugen. Jeg sover som en drøm med min campinghyttepude og ænser kun svagt de fine regndråbe-preludier.

Klokken 7 ringer mit indre vækkeur. Det er en uventet smuk morgen og snart har de andre også fået øjne. Lejren pakkes sammen, morgenmaden spiser vi i hytten samtidig med vi får lagt endnu nogle af de 1000 brikker.

En lille times tid senere siger vi farvel og tak for denne gang.

DAG 2

Samme vej tilbage – nye pausesteder

25 velkendte kilometer venter foran os. Vi skal retur til den parkerede bil ved Klæsø. Forhåbentligt holder det nogenlunde tørt på vores hjemfærd.

Pausestederne har vi allerede programlagt i går:

  • Udvalgte brombærkrat hvor vi skal mæske os i dejlige bær
  • Stæhr’s bageri i Tullebølle for proviantering + Tullebølles kirketoilet
  • Strandpicnic ved kysten overfor Tåsinge

Vi er utrolig heldige med vejret. Trods lyden af fjern torden og lidt spredte smådryp, når uvejret aldrig af ramme os. Senere hører vi hvordan det styrtregnede om formiddagen i Odense, og fra Spodsbjerg fik vi et opkald, der spurgte om vi var blevet våde af den megen regn. Regn??? Ikke hos os.

Dejligt tilpasse sætter vi os ind i bilen og kører retur til Fyn og Odense. Det skal blive godt at komme hjem og få pakket soveposen ud, tørret teltet, og selv få sig et godt langt bad. Åh, det er dejligt at vandre afsted, og glæden ved jeg vil sidde længe i kroppen. Minderne vil være der for evigt.

Vi gik på Øhavsstien i august 2020

ØHAVSSTIEN LANGELAND (sydlige etape)
+ KLÆSØ NATURSTI
Distance50 kmDag 1: 25 km
Dag 2: 25 km
Sværhedsgrad⛺Let tur
Afmærkning af rute⛺⛺⛺– Ruten er som udgangspunkt godt afmærket. Dog forvirring omkring Øhavsstiens startsted syd for Rudkøbing.
– Svært at finde skilte langs stranden nord for Rudkøbing.
Badetur⛺⛺⛺Mulighed for at bade ved begge kyster (nord for Rudkøbing + Spodsbjerg)
Underlag/terræn⛺⛺⛺⛺⛺Dejligt terræn, fine stier, markveje, en smule sand, få småveje
Kirker/toilet/indkøb/restaurant⛺⛺⛺⛺⛺RUDKØBING: 6kanten på havnen + by
TULLEBØLLE: Kirke (toilet), Brugs, bager
SPODSBJERG: Campingplads, Kutterfisk (spisested på havnen)
Overnatning⛺⛺⛺Vi ville have overnattet ved Stengade Strand, men fandt ingen overnatningssted.
Løsningen blev Færgegårdens Camping i Spodsbjerg, som vi var meget begejstrede for.
Bedste etaper⛺⛺⛺⛺⛺– Jeg er især glad for vandet og holder meget af strækningen fra dæmningen ved Henninge Nor, forbi Rudkøbing, og nordpå ad stranden.
– Tullebølle er hyggelig med bageren overfor kirken
– Løkkeby gravhøj
– Den korte tur langs stranden til Spodsbjerg.

Er du blevet nysgerrig og har du lyst til at følge flere af vores ture på Øhavsstien:

Ballen Havn til Svenborg (27 km)
Svanninge Bjerge til Præstens Skov (22 km)
Lundeborg til Skaarupøre (2 x 25 km + 3 km) – overnatningstur
Stengade Strand til Lohals (2 x 30 km) – overnatningstur



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *