Odenseguide på eventyr

Mårhøj på Hindsholm

På Hindsholm kan du komme ind i Mårhøj, et imponerende gravkammer bygget for omkring 5000 år siden

Oldtidsgraven og bjergfolket

Gravhøjene bliver også kaldt for jættestuer fordi man tidligere troede at de var bygget af jætterne, de store troldeagtige væsner der altid var på kant med de nordiske guder.

Der er meget mystik forbundet med en gravhøj

‘Kært barn har mange navne’ og Mårhøj kaldes også for Snavehøjen da den ligger tæt på Snave, og for Moseshøj efter bjergmanden Moses.

På Hindsholm kan du komme ind i Mårhøj som er et imponerende gravkammer bygget for omkring 5000 år siden.

Gravkammeret på bakken

Mårhøj er let at få øje på da den ligger majestætisk på en mark til højre, lidt uden for Martofte. Den ligger blot et langt stenkast fra Fynshovedvej, når man kører fra Munkebo til Fynshoved.

Jættestuen er anlagt oven på en naturlig høj, således at den ser ekstra imponerende ud. Man skal op ad en trappe for at komme til det mørke hul, der udgør indgangen til det kulsorte gravkammer.

Bjergfolket

Bjergfolk kan godt lide at at bruge gamle gravhøje som bolig.

Bjergfolkene, også kaldet for bjergmænd, er overnaturlige væsner som ikke er særligt høje og selv som voksne bliver de tit forvekslet med menneskenes børn.

Bjergfolkene er mest aktive efter solnedgang og som katte ser de lige så
godt i mørket som vi andre ser i dagslyset.

De elsker at feste! Gamle sagn fortæller at Mårhøj tidligere ofte stod på glødende pæle om natten. Under højen dansede bjergfolket.

Mårhøjs bjergmand hed Moses og historierne beretter om at han engang blev så bjergtaget i en lokal pige der hed Marie, at han tog hende med ind i sin høj. Der er dem, der med deres øjne har set både Moses, Marie og de andre overnaturlige svinge sig i lystig dans under den gamle høj ved nattetide.

Desværre brød de katolske præster og munke sig ikke om overnaturlige skabninger og bildte derfor folk ind at bjergfolket var onde engle, der blev smidt ud af himlen og landede i bakkerne. Det siges at kirkernes klokkekimen var årsag til at mange bjergfolk forlod Danmark.

Det mørke dyssekammer

Det er nødvendigt at krybe igennem en snæver indgangstunnel for at komme ind i gravkammeret.

Gangen er hele 5,5 m lang men bare 0,85 m bred og 0,9-1,30 m høj.

Vi gør os små som bjergfolk, kryber ind på hug og passer på hovederne.

Snart er vi inde i dyssekammeret og kan stå oprejste. Der er bælgmørkt herinde, kun det sparsomme lys der siver ind fra indgangtunellen giver en smule naturligt lys. Vi bruger vores mobiltelefoners lommelygter til at se os omkring.

Vi er omgivet af megalitter, de store kæmpesten som fortidsfolket har bragt til hertil for at skabe denne fantastiske grav.

Vi er ikke de eneste, der har fundet vej til dyssekammeret. Spor fra skosåler vidner om mange besøgende. Også i dag er der flere besøgende.

Dyssekammeret
Indgangstunnellen

De danske gravhøje

Gravhøje er imponerende gravmæler rejst over betydningsfulde mænd og kvinder i forhistorisk tid. Gravhøjene fungerede samtidig som sociale markører i oldtidslandskabet.

I Danmark er der fundet spor efter ca. 85.000 gravhøje, de fleste er forsvundet i dag. Mange gravhøje er pløjet ned og stenene brugt til andre byggerier, blandt andet bjergfolkenes ærkefjende nummer ét: kirkerne.

Ved at fjerne højene fik bønderne dejligt flade marker og behøvede ikke længere pløje udenom de store forhindringer. Det var selvfølgelig også spændende om der gemte sig skatte i de gamle grave.

Der var dog en ganske stor risiko forbundet med at fjerne gravhøjene, da man jo aldrig kunne vide om de stadig var beboede af de underjordiske. Bjergfolkene kunne godt finde på at hævne sig ved at sende sygdomme og ulykker til en bondemand, hans familie og hans gård. Lod bondemanden derimod en høj ligge og var han venlig ved bjergfolket blev de ofte bondens livslange hjælpere En heldig sjæl kunne sagtens gå fra at være en fattig stodder til at blive en holden mand.

Mårhøj ligger på vejen til Fynshoved, cirka 30 km fra Odense

I dag er de danske gravhøje fredede og der er omkring 22.000 tilbage, spredt over hele landet. Mårhøj Jættestue blev frivilligt fredet af lodsejeren i 1887.

FM-sten med krone
= Fredet Mindesmærke
(Fortidsminder som ejeren frivilligt lod frede)


FM-stenene blev sat af Nationalmuseet fra slutningen af 1800-tallet frem til ordningen ophørte i 1937.
”FM-stenene” er selv at betragte som fredede minder.

Knopurt
Mårhøjs flotte skygge

Hvis du tager en lommelygte med kan du kigge efter spor efter bjergfolkene inde højen.
Hvem ved?
…måske bor de der stadig!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *