Odenseguide på eventyr

SKÆLSKØR til KALUNDBORG – pilgrimsvandring langs kysten

84 km på 3 dage med overnatning i telt. Langs den sjællandske vestkyst fra Skælskør Kirke til Vor Frue kirke i Kalundborg

84 km på 3 dage

  • “Pilgrimsvandring” fra kirke til kirke
    Fra Skælskør Kirke til Vor Frue Kirke i Kalundborg)
  • 2 teltovernatninger
  • 1. dag: 34 km (Skælskør til Frølunde Fed)
  • 2. dag: 32 km (Frølunde Fed til Urhøj Camping)
  • 3. dag: 18 km (Urhøj Camping til Kalundborg

FORORD:

Man har et standpunkt…

Vores lille vandrergruppe “Vi går alligevel” havde oprindeligt planlagt at vandre et stykke ad Hærvejen.  Men vi endte med at følge Danmarks tidligere statsminister Jens Otto Krag ord: “Man har et standpunkt til man tager et nyt”.
Vi omlagde vores tur til det vestlige Sjælland. Og dét i allersidste øjeblik.

Jeg påtager mig det fulde ansvar for den spontane kovending, der skyldtes små vizsla-hvalpene på Kalundborg-egnen.  Jeg mistede min elskede Zif’en for få uger siden. Hendes sidste vandretur blev Øhavsstiens Lundeborg-Skårupøre-etape.

Nu var jeg skrevet op til en ny lille tævehvalp på Sjælland, og kunne pludselig ikke overskue at gå i Jylland, så langt fra den vordende hundemor, der havde termin netop i disse dage. 

Alt var planlagt og tilrettelagt til Hærvejsturen, og vi havde alle tre glædet os i lang tid til netop denne oplevelse.

Med ét var situationen vendt rundt på en tallerken:

  • Hvilken ‘erstatningstur’ kunne og ville vi gå? 
    (vores mål: 3 dage, distance cirka 80 km)
  • Hvor kunne vi telte undervejs?
  • Hvordan skulle vi finde vej? (var det muligt at gå på skiltede ruter, og dermed undgå store veje, kunne vi finde lokale stier, osv.) 

Vandring på Sjælland uden kort?

Vi konsulterede hjemmesiden “Sjællandsleden“, der har en oversigt over sammenhængende sjællandske vandreruter. Vi besluttede os for at gå langs kysten, fra Skælskør til Kalundborg. Det så altsammen let ud. Men det skulle vise sig, at være lidt kringlet; vores rute skulle stykkes sammen af flere etaper og det var nødvendig med detaljeret kortmateriale for at finde vej. Vi fandt ingen on-line-kort og køb af fysiske kort, var for os, ikke en mulighed, da den forventede forsendelsestid var 5 dage, tid som vi ikke havde.

Vi var i tvivl, skulle vi:
1: droppe idéen om den ‘usikre’ Sjællandsrute, og dermed en planlagt tur?
– eller skulle vi:
2: spontant tage afsted, gå langs kysten og derudover, undervejs, satse på gode menneskers lokalkendskab, Google Maps, samt vor egen, mere eller mindre, sunde fornuft.  

Vi besluttede os for plan #2, og købte straks billige orange-billetter hos DSB, fra Odense til Korsør. Herfra videre med rutebil til Skælskør.  Med afrejse fra Odense Banegård kl. 7.25 ville vi være afsted på vandretur efter blot en god times transport med tog + bus.

Så skete det: Dagen før afrejse kom 7 små hvalpe til verden, alle hanner. Der kom ingen hvalp til mig i denne omgang.

Nu kunne vi tage til Viborg og gå på Hærvejen, turen som vi havde set frem til i de mørke vintermåneder. Imidlertid, var vi i løbet af få dage blevet alt for nysgerrige efter at kaste os i lag med den vestsjællandske kyst. Vejret tegnede til at blive sommervarmt – så måske var det godt med en dukkert i havet undervejs, fremfor at gå på den jydske højderyg.
Efter en meget kort rådslagning, besluttede vi os til kaste os i lag med den improviserede vandretur, med udgangspunkt i Skælskør.

SKÆLSKØR-KALUNDBORG, hvordan gør vi det!

Her følger et lille sammenklip af odenseguidens tur til Kalundborg


DAG 1: SKÆLSKØR til FRØLUNDE FED (34 km)

Vandreholdet “Vi går alligevel” hopper på toget i Odense tidligt pinselørdag morgen og ankommer snart efter til banegården i Korsør. Fra Korsør kører vi videre med rutebil. Den venlige rutebilchauffør ser på vores rygsække og spørger nysgerrigt, idet vi står af i Skælskør: “Hvor går turen hen?”. “Vi skal til Korsør … – og, videre til Kalundborg”. (han ryster på hovedet “I stod i Korsør! – nu går i tilbage).

Omkring den hyggelige havn ligger byen og soler byen sig ved det spejlblanke vand. Det er en smuk morgen, og alting tegner varmt og godt. Vi har gode ben og rygsækkene er pakket og på. Vi er på vej…

Den danske ibskal, ‘skælfisken’ i Skælskør

Idet vi krydser broen, over den smalle kanal der forbinder Skælskør Havn med det bagvedliggende Noret, bemærker vi byens våben i smedejernsrækværket. Våbnet viser broen mellem byens to dele, og i de blå bølger ligger muslingeskallen, ‘skælfisken’, der har givet navn til Skælskør.

Muslingen er som en dansk pendant til kammuslingen, symbolet for Santiago-pilgrimmenes vandring ad Jakobsvejen til Skt. Jakob den Ældres grav i Santiago de Compostela i det Nordvestlige Spanien. 
På dansk kaldes skallen for Ibskallen, da navnet Jakob er fordansket til Ib.

Vi passerer rådhuset og Skælskør Kirke – indviet til selveste julemanden, Skt. Nicolaus, eller Sankt Nicolaj på dansk. Næsten alle vores kystbyer har en Sankt Nicolaj Kirke, der udover at være børnenes beskytter også passer på de søfarerne. Efter kirken og den lille latinskole, kommer vi længere ned ad vejen, til den store kirkegård. Hér slår vi ind på “Fjordstien”, der tager os med på en hyggelig tur langs vandet.

Fra Skælskør til Korsør

Da “Fjordstien” ender ved en lille vej, overvejer vi frem og tilbage, og ender med at konsultere Google Maps, før vi vælger at gå mod højre.

Inden længe møder vi “Lodshusestien”, der fører os i retning af vandet. Stien går gennem kirsebærafsnittet af Skælskør frugtplantage og i det fjerne skimter vi for første gang Storebælt, broen og skibene.

Kort før vi når helt ud til bæltet, ser vi et spøjst fartøj der ligger for anker i Skælskør Yderfjord. Det ligner en UFO fra det ydre rum. Er Danmark da ved at blive invaderet af rumvæsener? Vi har et lignende rumfartøj i Odense kanal !

Vi går ned til kysten, og videre i retning af Korsør.

Langs med Storebælt hilser vi på lystfiskerne i havstokken. De håber på at invitere hornfiskene med hjem til middagsbordet, og det vil de åbenbart gerne for der er god fangst i dag. Idet vi går forbi, bliver en glinsende hornfisk halet på land. Den vrider sig, det bedste den har lært, for at nå tilbage i sit våde element. Fiskeren og hans datter er glade; det er tredje hornfisk efter blot 30 minutters fiskeri.

Efter 2 timers vandretur er det tid en pause.
Inden vi slår os ned i det stride græs, tager vi en forfriskende badetur i det kolde vand. Vi tørrer i solen… Pinsesolen bager fra en skyfri himmel.

Strandkål og “avislaks”

De sprøde og let krydrede strandkål er ikke til at stå for. Bladene er dejlige at nippe af undervejs, og skønne at bruge til en “strandmad”.

Frokosten består af medbragt laks og philadelphia, pakket ind i aviser. De gamle nyheders isoleringsevne er god, når madvarerne skal holdes kølige i den bagende sol.

Det bliver også tid til en badetur før turen fortsætter ad stranden. Der er mange sten på det næste stykke. Godt at vi nåede at bade på en sandstrand.

Vi følger ikke længere anlagte stier, men går frem efter næsen og Storebæltsbroen, der bliver ved med at være lillebitte i det fjerne. Den synes at bevare det samme forspring, uanset hvor længe vi går. Det er som om, at vi ikke kommer nærmere til den store bro.

En sti fører op til toppen af en skrænt, væk fra den stenede strand. Det er meget lettere at gå heroppe, og nyde udsigten over bæltet. Hjulsporet, som vi nu følger langs med den grønne kornmark, er blødt og jævnt. Vi fortsætter ind igennem Korsørs grønne Lystskov, stadig langs kanten af skrænten.

KORSØR – kolde øl og fiskedeller

Fra skovens udkant er der 3-4 kilometer ‘byvandring’ til Korsør Havn. Det er nødvendigt at gå ind til centrum, for at komme over Halskovbroen ved Korsør Nor. Broen krydser havneløbet mellem Korsør og Halskov.

Vi ‘pauser’ på havnegrillen og nyder udsigten over vandet til Korsør Fæstning samt den gamle togstation. Vi drikker kølige øl og spiser hjemmelavede fiskefrikadeller fra fiskehuset. Dét er en rigtig god kombination.

Storebæltfærgernes natlogi

Forfriskede fortsætter vi kort efter, videre ud gennem Halskov, i retning mod Storebæltsbroen. Ved Granskoven Strand veksler vi et par ord med en ældre mand. Han har haft sommerhus i området siden 1960’erne og beretter om Storebæltsfærgerne, der tidligere ‘overnattede’ få hundrede meter fra hans hus. Han fortæller også om det forestående projekt, der skal bringe den tidligere Storebæltsfærge M/S Broen på land ved det tidligere færgeleje i Halsskov Havn.

Vi kan alle tre huske, hvordan det var at tage færgerne frem og tilbage over Storebælt. Personligt, kan jeg godt savne de gamle færger, ja selv ventekøerne og den danmarksberømte ‘mudderkaffe’. Det går hurtigere i dag, jovist, og vi ræser afsted til alt det vi skal nå fordi vi kan. Måske, er det én af de årsager, der får os til – gang på gang – at GÅ ud i Danmark, og i et langsomt tempo og under primitive forhold opleve steder, vi ikke ser i de hektiske hverdage.

Vi passerer de gamle færgelejer, følger stien UNDER broen, og fortsætter videre op langs kysten.

Skyer, der for få timer siden dukkede op som hvide totter, “white fluffy things” på den ellers skyfri himmel, har nu trukket sig sammen og er blevet grå. Vejrapp’en YR har ellers lovet flot pinsevejr til Danmark. Måske, meterologerne bør være “resultatlønnede”; de slynger om sig med tvivlsomme vejrudsigter. Vores sommervejr er tilsyneladende sat på stand-by, og ligger nu nord for os. Vi må se at komme derop.

Fra Storebæltsbro til fuglereservat

Skrænterne nord for broen er høje og flotte, men ikke ufarlige – der advares mod nedstyrtning af sten og grus. Vi går derfor op i sikkerhed, istedet for at tage vejen ‘nedenom’. Udsigten er betagende heroppe fra.

En lille sti fortsætter ud mod de flade strandenge, der kaldes for Lejodde. Det er et paradis for ynglende kystfugle. Mågerne skriger, der er klyder, der er viber, der er mange slags fugleliv. Det er en fornøjelse at betragte de mange spændende fugle. For mig er det lidt af en overvindelse at skulle fortsætte videre fra dette paradis.

Over land og vej til Frølunde Fed

Ved Musholm Feriecenter bliver vi anbefalet at gå de sidste 5-6 kilometer til Frølunde Fed ad vejen, fremfor langs stranden. Eftersom vi har været tidligt oppe, glæder vi os efterhånden til at slå lejr, så vi følger rådet og tager de ‘lette’ kilometer.

Dagens etape er ved at være til ende og der er ikke længere den vante småskak. Vi går, som i hver vores egen ‘osteklokke’, løsner en bærestrop hér og strammer et støttebælte dér. Vi er ved at være matte og rygsækkene bliver justeret for at flytte vægten rundt. Fødderne gider heller ikke mere.

Endelig når vi frem til den hyggelige shelterplads ved Frølunde Fed. Nogle unge mennesker har allerede indtaget shelteret. Vi slår teltene op et stykke derfra og falder om i græsset. Vi spiser vores medbragte mad, og hygger os med småsnak og snacks.

Efter en lang dag er der ikke meget energi tilbage. Det er himmelsk skønt bare, at ‘lave ingenting’. Snart går vi til ro, i hvert vores lille telt.

I morgen, venter en ny, spændende vandredag.

Da de andre går ‘i teltene’, smutter jeg de 5 meter ned til vandet…
– og filmer solnedgangen til dem … og til dig ?

DAG 2: FRØLUNDE FED TIL URHØJ STRANDCAMPING (32 km)

Søndagen begynder med havregrød og primuskaffe. Vi sidder i græsset og nyder den stille morgen. Snart efter er det tid til at pakke den lille teltlejr sammen, og drage afsted.

Dagens første strækning er med en nødvendig afstikker ind i land, for at krydse Tude Å ved Næsby Strand.

På ‘lykke og fromme”, videre nordpå

Så snart, det er muligt vender vi atter tilbage til kysten og dermed den tunge vandring i sand og løse sten. Af og til er vi dog heldige at finde en lille strandvej, og får lidt afveksling fra det bløde underlag.

Gårsdagens mørke skydække er trukket væk i nattens løb, og inden længe brænder solen igennem den højtliggende soldis. Det glimter og glitrer i vandet, solen varmer og bruner.

Således, gående ved vandet når vi frem til Kongsmark Strand.
Det er efterhånden 9 kilometer, og 2 timer siden, vi forlod Frølunde Fed, så da vi spotter et bord/bænkesæt slår vi os ned, smider skoene og tænder for primusen. Kaffe skal der til!

Efter en tidlig frokost går vi op til vejen for, på det jævne underlag, at hvile fødder og led. Gående i vejsiden ryger tempoet hurtigt i vejret. Det er meget lettere at komme derudaf, når vi ikke vandrer afsted i tungt sand og rullende ral. Ej heller skal vi balancere på glatte og rokkende sten.

På afveje, væk fra vandet…

I starten løber vejen tæt ved vandet, men langsomt og umærkeligt bliver vi ledt længere og længere væk fra kysten.

Efter 4 kilometer i vejsiden, vælger vi umiddelbart efter Bildsø Campingplads, at dreje i retning af stranden. Omkring 1,5 kilometer må vi gå, før vi atter er ved vandet ved Bildsø Strand. Det første stykker er grusvej i et lille sommerhusområde, herefter går vi kort stykke på en smal trampesti langs kanten af en skrænt. Snart må vi igen, da stien ender, helt ud i sandet og vandkanten.
Længere fremme kommer vi til en høj trappe, der fører til toppen af en ny skrænt, og vi er ikke længe om at smutte op ad de mange trin. Vi er kommet til Drøsselbjerg Strand, og kan nu glæde os over at gå på nyslået græs. Et bredt grønt bælte, mellem sommerhusene og den lodrette skrænt. Herligt !

Vi nærmer os Mullerup Havn hvor vi har en ‘is-aftale’, med min søster Lise og niece “Tulle”. Det er tydeligt, at vi ikke er langt fra et sted, der er vældigt populært blandt sommerhusfolket. Vi møder adskillige, der går hyggeture til og fra havnen i det dejlige vejr.

Er det mon i virkeligheden “is-folket”, der slider ‘hjulsporet’ i den markvej, der forbinder sommerhusene med Mullerup Havn ? Vi ser ingen køretøjer, men mange folk.

Vor danske sangskat, som vi husker den

Vi synger ofte brudstykker af sange, der popper op når vi går . Ikke at det lyder godt, men vi synger, som vi husker teksterne bedst. Shu-bi-dua-sange, for eksempel. Snak om “Storebæltsangen (Tunnelåbningssangen fra 1997)” sætter det hele igang. Dén tekst kan ingen af os huske, så i stedet synger vi brudstykker af “Danmarkssangen”.

“Storken er en dejlig flyver
Koen har et dejligt yver
Danmark er et dejligt land
Kornet vokser vildt på engen
Bonden får sin mad på sengen
Dansken er en dejlig mand”

Dukkert og is på havnen

Ved Mullerup Havn tager vi en dukkert i Storebælt, og så er det IS-TID på caféen.

Efter et hyggeligt Pinsetræf er det tid til at bryde op. Vi siger ikke ‘farvel’, men ‘på gensyn’ til de andre. Vi, vandrerne, skal have endnu 14-15 kilometer i benene, før vi når frem til vores planlagte overnatningssted: Urhøj Strandcamping. Lise og Tulle kører i forvejen.

Vi fortsætter videre. De første 4-5 kilometer går vi på stranden, i retning af halvøen Reersø.

Vejret bliver varmere og varmere, sandet føles blødere og blødere, og benene mere og mere trætte.

Vi ved at vi om lidt skal uden om et stort fredet brakvandsområde, Flasken, nord for Reersø.

Vi rådfører os blandt de få folk, vi møder undervejs på stranden; Hvordan ‘angriber’ vi området ved Reersø? Kan vi krydse over tangen? – og hvordan kommer vi videre frem?
Vi tilrådes at gå over land, og gå ad landevejen til Ornum.

Den lange vej om Flasken

Her vil vi gerne rette en TAK, for den anlagte grussti, der løber langs den ene side af landevejen, Reersøvej, fra Reersø til Ornum. Når nu det ikke kan være anderledes, og vi er nødsaget til at gå langs en trafikeret vej, så er det godt at føle sig sikker i vejsiden. Det er dog alligevel et langt og lidt kedeligt stykke.

Endelig kan vi, 4 kilometer længere fremme, dreje mod kysten ved de 2-3 huse, vi ser i Ornum. Undervejs til Ornum Strand går vi over den lille bro, der krydser Halleby Å der via Flasken løber ud i Storebælt.

En kanal og et sukkereventyr

Efter omtrendt en halv times kystvandring, oplever vi et stykke vaskeægte dansk industrihistorie, – og, “det er ikke til at se det, hvis man ikke li’e ve’ det”. På et infoskilt står der, at Sukkerkanalen blev udgravet omkring 1940 af Gørlev Sukkerfabrik. Kanalen blev gravet for at lede spildevand fra sukkerproduktionen udenom Halleby Å og direkte ud i Storebælt.  Fabrikken lukkede i år 2000 og kanalens vand er, i dag, rent og sundt.

Turen fortsætter endnu 3-4 kilometer langs med kysten. Det er som om at ben og kroppe er ganske bevidste om at vi snart er fremme ved dagens mål. Energien er ved at være brugt.

Hernede ved vandet er der intet skilt, der viser at vi er nået frem til Urhøj Strandcamping. Vi kan ikke se campingpladsen, kun en stor skrænt. Google Maps fortæller os at vi er fremme? Vi ser en meget naturlig trappe og ved fælles hjælp og hiv-og-sving, når vi toppen. Først ser vi en mark, og undres. Men, campingpladsen ER der. Lidt videre fremme, kan vi endelig tjekke ind for natten.

Urhøj Strandcamping ligger på en skrænt, højt over Jammerland Bugt og teltpladsen ligger på den allerbedste placering. Der er et flot kig ud over vandet og vi glæder os allerede til solnedgangen. Kort efter check-in er teltene slået op, vi smider os i græsset og venter….

Lise og Tulle kommer kort efter trillende i bilen, og gør os selskab. Vi føler os MEGET forkælede, da vi præsenteres for en lækker 3-retters grill-menu og dertil et udsøgt udvalg af vin, øl og champagne.

Sammen nyder vi maden og den fantastiske solnedgang. Det er den perfekte afslutning på endnu en dag, fyldt med kilometer, sol, saltvand og frisk luft.

DAG 3: URHØJ STRANDCAMPING TIL KALUNDBORG (18 km)

Teltene er fugtige af kondensvand i morgenstunden. Vi tager dem hurtigt ned og breder dem ud over buskene, hvor de tørrer i solen imens vi spiser morgenmad. Ved 9-tiden er vi klar til at drage af sted. Vi fortsætter på stranden videre frem.

Denne tredje, og sidste vandredag er efter to dage med +30 km, blot en mindre sviptur til Kalundborg.

Lettede går vi mod Kalundborg

Ydermere er vi så heldige at vi efter de første 8 kilometer, kan aflevere de tunge rygsække i bilen hos Lise og Tulle, der bor på Ugerløse Camping.

Således bliver den sidste etape, trods varmen, ganske udholdelig. Vi nærmest flyver videre langs vandet. Uden de tunge rygsække er vi, lettede, og som fødte på ny. Da vi efter nogle kilometer når frem til halvøen Asnæs, slår vi, ved Årby Badebro, ind over land, fremfor at gå halvøen rundt.

Mission Completed

Den første dag gik vi fra Skælskør, i retning mod Storebæltsbroen, der lå som et fjernt og uopnåeligt fikspunkt, og aldrig rigtigt syntes at komme tættere på;… indtil vi pludselig nåede frem, og vups, var forbi den store bro.
På samme måde har vi haft det med Asnæsværket, et af Danmarks største kraftværker. Længe har vi haft de høje, karakteristiske skorstene foran os i det fjerne;…og i løbet af få kilometer lægger vi, næsten umærkeligt, det hele bag os og ankommer til Kalundborg.

Vi er nået til Kalundborg


Vor Frue er vores Santiago de Compostela

Målet er den unikke Vor Frue Kirke, med de 5 tårne.

Som pilgrimme har vi vandret ad et netværk af stier, veje og kyststrækninger, for at nå frem til målet ved ‘vejs ende’.

Vi elsker vores vandreture i dejlige Danmark – og pilgrimme eller ej, så rører det ved ‘ét eller andet’ – dybt inde i sjælen, da vi går de sidste meter på den brolagte vej, der fører op mod gamle kirke i Kalundborg.

Glade og tilfredse går vi ind i kirkens kølighed.

Det er overraskende hvor lille, den kompakte kirke er, når man kommer ind i kirkerummet.

Et tilstedeværende og tjenstvilligt medlem af menighedsrådet fortæller os om midtertårnet, der brast i 1827: “Da de mange døde, der lå begravet i kirkens centrum, under det midterste tårn, formuldede én efter én, blev fundamentet så ustabilt at en søjle brast, og rev de øvrige tre søjler samt midtertårnet med i faldet. 50 år senere blev tårnet genopført.

Ibskallen og Odense-liljen

Efter besøget i kirken, går vi mod havnen for at finde noget koldt at drikke. Undervejs støder vi ind i Kalundborgs grundlægger, Esbern Snare af den mægtige Hvide-slægt, bror til Københavns grundlægger biskop Absalon og fosterbror til selveste den danske Kong Valdemar den Store.

Minsandten, om ikke stormanden er omgivet af et væld af spændende 1100-talssymboler.
To symboler springer mig straks i øjnene:
1) Ibskallen – vi mødte den danske musling i Skælskørs byvåben, nu finder vi kammuslingen i Kalundborg.
2) Den franske Lilje, – eller “ODENSE-LILJEN”, tidligere brugt som byvåben i min elskede hjemby.

Ved havnen har vi sat stævne med Lise og Tulle, der venter på café Costa Kalundborg. Der er sommerstemning på havnen og Shub’erne har ikke skrevet deres sange forgæves: I corona-året 2020 kan vi trøste os med teksten fra deres gamle landeplage, “Så er du træt af sydens sne og slud: Ta’ til det varme nord”. (fra sangen: “Ta’ til Costa Kalundborg”)

SKÆLSKØR TIL KALUNDBORG – fra kirke til kirke
Distance 84 kmDAG 1: Skælskør – Frølunde Fed (34 km) 
DAG 2: Frølunde Fed – Urhøj Strandcamping (32 km)
DAG 3. Urhøj Strandcamping – Kalundborg (18 km)
Sværhedsgrad⛺⛺⛺⛺Megen kystvandring undervejs
Afmærkning af ruteIngen sammenhæng mellem afmærkede ruter.
TIP: køb kort i god tid
Badetur⛺⛺⛺⛺Mange muligheder for badeture undervejs.
Underlag/terræn⛺⛺⛺Afvekslende underlag, meget strandvandring
Kirker (kultur + vand/toilet)⛺⛺⛺Vi så to kirker (Skælskør + Kalundborg) Toiletmuligheder findes flere steder undervejs, blandt andet ved kirkegården i Skælskør + på havnen i Korsør og ved shelters.
Drikkevand⛺⛺⛺Flere indkøbsmuligheder undervejs + ved toiletter.
Indkøb⛺⛺⛺Flere indkøbsmuligheder undervejs (købmænd mv)
Overnatning⛺⛺⛺⛺
Vi overnattede ved Frølunde Fed (desuden shelter ved Kongsmark Strand og Bildsø Skov)
oversigtskortet, skal du være opmærksom på at afstande er angivet i “fugleflugt”.
Flere campingpladser undervejs.
BEDSTE ETAPER⛺⛺⛺⛺⛺– Strækningen fra Kolbæk Strand til Korsør Lystskov
– Strækningen UNDER Storebæltsbroen og videre ud på Lejodde (HUSK KAMERA + KIKKERT/godt zoom-kamera, hvis du ønsker at nyde fuglene 100%)
– De hyggelige strande, sten og sand, med skrænterne fra Bildsø Strand til Reersø.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *