Odenseguide på eventyr

ØHAVSSTIEN – LUNDEBORG til SKÅRUPØRE t/r

OVERNATNINGSTUR I TELT t/r
(1 overnatning)

50 km + 3 ekstrakilometer

Første dag:
LundeborgSkårupøre = 25 km + 3 km (ekstra)
Anden dag:
Skårupøre til Lundeborg = 25 km

Vi følger Øhavsstiens etape: Lundeborg til Svendborg

Med Lundeborg i ryggen
Lundeborgbæltet i sigte – en dag i april

LUNDEBORG
HYMNEN

“Er du trist og har du sorg i sinde,
så ta’ med mig ned til Lundeborg,
for det er det bedste sted på jorden,
her jeg tror at verdens ende går.
Her er skov og strand, her er havn og vand,
her er fiskerpige, her er fiskermand,
er du trist og har du sorg i sinde
så ta’ med mig ned til Lundeborg”

Sådan lyder teksten i den berømte
“Lundeborghymne”, skrevet af Ove Bager i den hyggelige lille by, tilbage i 1973.

LUNDEBORG – ÅBYSKOV t/r
Gul = Pauser første dag
Grøn = Pauser anden dag

ER LUNDEBORG VERDENS ENDE ?

Jeg ved ikke om verdens ende rent faktisk starter eller slutter i Lundeborg, men Øhavsstien har et af sine startpunkter netop hér, i denne lille sydøstfynske perle.  

Lundeborg ligger ved farvandet mellem Østfyn og Langeland og var tidligere ladeplads for herregården Broholms kornprodukter.  I starten af 1860’erne anlagde Sehested’erne både havn og by.  Det store pakhus, flotte huse og vejnettet vidner om, at man engang havde store visioner for Lundeborgs vækst og fremtid. 

I dag er byen en lille, hyggelig kystby med maritim atmosfære, strand og flere campingpladser.

Vi parkerer bilen på en parkeringsplads tæt ved havnen. Vores plan er at gå ad Øhavsstien til Åbyskov ved Skårupøre Sund og vende tilbage til bilen den efterfølgende dag.   Hvis ret skal være ret, så fortsætter denne etape ind til Svendborg. Vi har imidlertid valgt bylivet fra, da vi ønsker at ‘telte’ på primitiv vis, hvilket betyder at vi også undgår campingpladser.

Da vi planlagde turen og skulle indtænke overnatning, var det ikke umiddelbart muligt at finde egnede telt-/shelterpladser omkring hverken Svendborg eller Lundeborg.  

Hjælpen kom da vi kontaktede en bekendt i Åbyskov, som gav os mulighed for at ‘telte’ i familiens baghave. 

“UD-OG-HJEM” ER (næsten) LIGE LANGT

Vi bruger “UD-OG-HJEM”-strategien, når vi vandrer med en enkelt overnatning:

– Nem logistik – bilen parkeres og står klar til vi kommer retur dagen derpå. 
– Nye steder på udturen – kendte steder på tilbageturen. 
– Turens udsigter er anderledes når de ses ‘omvendt’.
– Let at planlægge hvor vi ønsker at holde pauser på tilbagevejen – og hvor vi ikke vil.

DET FØRSTE SKILT – HVOR ER DET ?

Udfordringen, når man starter på en ny vandretur, er altid at finde ‘det første skilt’.  

Selv i en lille by som Lundeborg, kan det være lidt som at gå på skattejagt. For at spare den trælse søgen-omkring-tid, vælger vi at spørge en stedkendt. En hyggelig ‘klokke’ melder vores ankomst i den lille købmandsbutik, ‘klinge-linge-ling’. Anvisningerne kommer fluks: Øhavsstiens første ‘ruteskilt’ står ved stranden, lige nord for Lundeborgs lille havn.   

Så er vi på vej !

HESSELAGERGÅRD i SPEJLSØEN

Den fynske muld er fed og frugtbar og H.C.Andersen beskrev Fyn som “Danmarks Have”. At fynboernes sprog blev syngende og let, skyldes det lette og sorgløse liv – siges det. 

Herregårdene ligger tæt på Sydfyn og den første vi møder på denne Øhavstur, er Hesselagergård, der blev opført omkring 1540. Det var en tid hvor Danmark var ved at komme sig ovenpå den blodige borgerkrig, kaldet Grevens Fejde.  Oprørske bønder havde angrebet adelen, sat i brand, myrdet og hærget.  Kunne det ske igen? – og hvordan kunne man bedst sikre sig og sine mod fremtidige angreb?

Adelen byggede deres nye hjem som borganlæg, med tykke mure. Og gerne i søer.  Alle datidens byggetekniske midler blev anvendt, for at sikre slægten og dens værdier.   

Vi kommer gående af grusvejen og krydser nærmest lige ind i haven til den gamle herregård med de karakteristiske rundbuegavle.   Der er ikke offentlig adgang til herlighederne, så vi drejer velopdragne til venstre og ned af den lille landevej. Herfra kan vi let kan se ind på det flotte herregårdsanlæg med hovedbygning, voldgrav, park og rødkalkede udlænger.  

Ved købmanden i Lundeborg var vi blevet gjort opmærksom på at det næste skilt, dét, der skulle få os væk fra den landevejen og ind på en trampesti, ville være let at overse.   Vores øjne er konstant på vandring efter det blå skilt med den hvide vandringsmand.  Er det hér, lige efter Hesselagergårds hestefolde ?  Eller er det hér? – skal vi hoppe over autoværnet og ind i skoven ?  Heldigvis er vi tålmodige og snart dukker skiltet op og leder os til højre, væk fra vejen.

GRANSKOVE – og en duft af jul

Små juletræer, – mellemstore juletræer….store arealer, – med tusindvis af nåletræer.  Duften af jul i april.  Danske juletræer har i flere år været et stort eksporteventyr – tænk at vi går midt i et eventyr.  Til gengæld er det svært at forstå, at vi også befinder os i et område, der havde så stor betydning for oldtiden.  Vi går på trampestier og på grusveje i skoven, nyder livet og stilheden, men falder ikke over hverken flinteøkser eller romerske guldmønter.   

JÆTTESTUEN – et møde med oldtidens kæmper

Pludselig… i vejsiden står en træpæl med motivet af en stendysse i toppen.  En fin, lille sti fører os til højre, væk fra ruten, ind mellem mørke graner.  Vi behøver ikke at gå langt, før vi træder ud i en lysning med et virkelig flot fortidsminde.   Der er faktisk hele TO jættestueruiner fra yngre stenalder i skovbrynet, – begge uden dæksten.  Oprindeligt var der både sten og jordhøje over jættestuerne, men da N.F.B. Sehested fra Broholm undersøgte dem i slutningen af 1800-tallet, var de allerede ødelagt af udgravning og stenplyndring.  Til trods for tidligere tiders vandalisme er vi enige om at jættestuerne er fantastisk flotte og ligger på en smuk og stille ‘kaffeplet’.   

Vores kaffe må vente til senere. Vi smutter ind mellem granerne og vender tilbage til nutiden.  

BROHOLM – borgen, der overlevede hærgende bønder

Få kilometer længere fremme krydser stien Svendborg-Nyborglandevejen ved Broholm. Vi ledes bag om hestestaldene og fortsætter videre henover hestecentrets grønne græsplæner – på sti.   Det er tydeligt, at vi er kommet til et sted hvor hestesport prioriteres meget højt. Dog ikke højere end at flere skilte påbyder at “ridning ikke er tilladt på plænerne”.  Os, der rider på apostlenes heste, holder os også væk fra græsset… og traver videre samtidig med at vi kaster et blik over på herregården Broholm.  Ud til voldgraven ligger resterne af gamle staldbygninger, der brændte for over 70 år siden.  For nogle år siden blev broen over voldgraven restaureret, i fremtiden kommer vel også turen til den udbrændte ruin. Det er dyrt at vedligeholde gamle huse.

Broholm Gods er en af Danmarks ældste herregårde og kan spores tilbage til 1300-tallet. Huset overlevede bondeoprøret i 1500-tallet, men blev senere ombygget i fredstid. Broholm er kun blevet handlet én eneste gang i sin lange historie. Handlen foregik i 1641 da Skeel-slægten blev nye ejere af pragtgården, der i 1730 overgik til Sehested’erne ved giftemål. I dag er det 13. generation af Sehested-slægten, der ejer Broholm.  

Inden vi fortsætter videre ud af Øhavsstien, passerer vi et flot, blåt emaljeskilt.  Med adelig elegance lokker “Eventyrstien” os ind på en lille rundtur, – en ekstra krølle –  omkring Broholm og voldgravene.

Det er en af fordelene ved at gå den samme strækning frem-og-tilbage; dét vi ikke ser i dag, – kan vi se i morgen.  Dét vi ikke ved i dag – er vi klogere på i morgen.  Vi udskyder Eventyrstien til imorgen.

PAUSE, skal – skal ikke ?

Fra Broholm fortsætter vi ad markvejen til hegnet, der omkranser Gudme Golf Club.   Golfbaner er, og skal være, veltrimmede.  Fra vores side af hegnet ser golfernes baner ekstra nysselige ud, – plænerne virker så bløde og fine, som det græsgrønne klæde på et billardbord.  Det er som at se ind i en fremmed verden, hvor golfkøller transporteres omkring i tasker på velsmurte hjul.  Os herude – dem derinde.  Vi går langs med et rislende vandløb og momentvis trænger det særlige “ping” i gennem løvet. Så ved vi, at en golfspiller har ramt sin bold til perfektion.  Hvor er det skønt, at vi hver på sin vis kan finde glæden ved at være ude i den friske luft. Een går med rygsæk, en anden med golfvogn – der er mange muligheder.

Hvornår holder man pause ?

  • “Lad os gå 15 minutter længere”
  • “Lad os gå, til vi rammer 10 km”
  • “Lad os holde pause NU, ved det lille rislende vandløb”

Når vi er tre på tur, er der ofte, tre forskellige ønsker og meninger.  Heldigvis er vi, i vores lille treenighed, gode til at blive enige…om næsten alt.  Ud fra devisen: Flertallet bestemmer, altså 2 mod 1. Dog har den ene, der er i mindretal, altid mulighed for smide et trumfkort: vabler, tøjskift, træthed, tissetrang eller noget i den dur. Pssst: Nogle gange, hvis vi er ved at gå forbi et ishus, kan trumfkortet vise sig at være ønsket om at få sig en is! Trumfkortet er en slags ‘joker’, der kan tage mange former.

Beslutninger tager vi i fællesskab og medmindre en af os råber “STOOOP”, så fortsætter feltet efter den aftalte beslutning. 

Nogle gange vælger vi at fortsætte ‘lidt endnu’, hvilket normalt svarer til omkring 15 minutters gang. Så håber vi, at finde en fredelig, solbeskinnet plet. Den rislende bæk bliver til et fredfyldt minde, da stien ender ud i en lille landevej. Egentlig er det vel ikke et langt stykke vi går der’u’a’ som landevejens glade vandresvende. Men, efter nogle kilometer glæder vi os til igen, at komme ind på småstier, mark- og grusveje – væk fra alfarvej.  

Endelig dukker markvejen op, og 500 meter længere fremme smider vi os i græsset, ved siden af et skævt bord-og-bænke-sæt.  Det er dejligt at lufte de sure tæer. Primus-kaffe og snacks, bestående af bananer, dadler og chokolade er som goumetmad, i disse omgivelser.

Vi hilser på et vandre-par; mand og kone, der er er på 1-dagstur fra Skårupøre til Lundeborg.  Transportlogistiken har de løst ved at placere en bil i hver sin ende af ruten.  

Det næste hold Øhavs-vandrere går samme vej som os.  De har booket en shelter i Vejstrup Ådal, hvor de planlægger at overnatte, inden deres tur fortsætter til Svendborg. Der er mange måder at vandre på.  Nogle går lange dagsmacher, andre korte. Nogle går med rygsæk og telt (som os), andre foretrækker at overnatte i shelter eller finde Bed&Breakfasts undervejs.   

Efter frokosthvilet fortsætter vi med forøget energi, ud over mark og eng.  Lærkerne slår deres triller og benene er atter friske og stærke.

Inden længe slår Øhavsstien igen ud på asfaltvej.  Heldigvis er der ikke meget trafik på disse små landeveje, og de få biler, der kommer, tager pænt hensyn til os.   

Snart når vi frem til turens tredje herregård.

2 x KLINGSTRUP – OG KAPELLET I ODENSE DOMKIRKE

Vi spadserer nærmest hen over Ny Klingstrups gårdsplads. Den gamle Klingstrup hovedgård ligger umiddelbart bag det ny, få hundrede meter derfra, – vi kan se det fra vores rute. 

Herregården Klingstrup kan spores tilbage til midten af 1300-tallet og har skiftet ejere flere gange. 

I 1600-tallet var Klingstrup ejet af Henning Valkendorf, der imidlertid selv boede på den nærliggende herregård Glorup.  Da han døde, blev hans kiste sat i det kapel, som han havde ladet opføre ved Skt. Knuds Kirke i Odense. Kapellet hedder den dag i dag, Valkendorf Kapel.    

Som guide i Odense, synes jeg, det er interessant at kunne ‘binde tråde’ mellem min hjemby og steder jeg besøger rundt omkring i ind- og udland.  Hér mødte vi bindetråden i skikkelse af en adelsmand og hans odenseanske pragtkapel. 

Klingstrup ligger idyllisk ved Vejstrup Å og har tidligere haft en vandmølle. Møllen er væk i dag og vandet ville løbe frit i retning af Storebælt, hvis det ikke lige havde været for endnu en vandmølle. Den møder vi lige om lidt. 

Vejen krydser broen over Vejstrup Å og vi fortsætter videre ud af landevejen.  

Det er forår i corona-året 2020.  Efter en våd og regnfuld start på året – har danskerne nu i flere uger kunne glæder sig over blå himmel, fuld sol og masser af forårsstemning.  Men, så blev Danmark, – og verden, ramt af den forfærdelige corona, med forsamlingsforbud og delvis nedlukning af samfundet til følge. Heldigvis har vi stadig lov til at nyde udelivet i det skønne vejr. 

På markerne ved Klingstrup vrimler det med får og hoppende lam. De er nysgerrige, og så alligevel på evig vagt, – pludselig spurter de afsted på usikre ben.   Det er varmt i forårssolen, mange småfamilier – mødre og lam – fla’er u’ i solen.  Nogle af fårene er nyklippede, andre bliver det nok lige om lidt.  

VEJSTRUP ÅDAL – ISTIDEN SES I NUTIDEN

Vi er tilbage ved Vejstrup Å, da vi igen bliver ledt væk fra asfaltvejen.  I første omgang går vi ikke langs med åen, – eller joh – vi går langs med åen, men kan knap nok se den.  Vi går højt oppe, på en sti højt over vandløbet.  Vi kan se ned på åen – men, der er mange træer, der skygger for ‘å-kigget’.   Vi havde nok håbet på en bedre udsigt… er vi skuffede ?  Tja, lidt, måske….

Heldigvis er der ikke så mange blade på træerne endnu, og snart aner vi en dejlig mølledam og et stråtækt hus, Vejstrup Vandmølle.  Vi ærgrer os lidt over, at vi ikke kan komme derned, indtil vi kommer vi til trappen.  Den er stejl, og trinene er udhulede, – men en trappe er det, og et gelænder er der.

Vejstrup Mølle tilhørte tidligere den bagvedliggende herregård, Vejstrupgård, som er vores fjerde herregård på ruten.  Vejstrupgård nævnes første gang i 1300-tallet. Hvor er her smukt – det ligner en pause-plet !   Hér vil vi holde kaffestop i morgen.

Vi krydser landevejen, og så begynder den bedste del af vores vandreetape:  Vejstrup Ådal. Det er som at blive budt indenfor i en verden, der beboes af trolde og nisser… og besøges af glade skovtursgæster, som os selv.

(Der er i øvrigt en flot shelter i Vejstrup Ådal, se her)

Stien er smal, til tider smattet, der er væltede træer over åen, såvel som over stien.  Om stien altid er som en forhindringsbane, ved vi ikke.  Vi hilser på nogle forbipasserende, der er ude at gå tur i ådalen for allerførste gang, til trods for at de har sommerhus i nærheden.  De fortæller at de tidligere har opgivet at gå hele turen fra enden til ande, da stien hver gang har været for mudret.

Vejstrup Å løber på denne strækning i en billedskøn tunneldal, skabt af en gletscher under den sidste istid.  Nogle gange er vi tæt ved åen, andre gange bevæger stien sig op og ned ad stejle skrænter. Her i foråret er skovbunden fyldt med hvide og gule anemoner, små violer og bleggule kodrivere.  

Åens vand er klart og risler sagte afsted i bunden af dalen. Det er en fornøjelse at gå denne strækning af Øhavsstien, hvor sceneriet er helt anderledes end vi tidligere har set på Fyn. Vi går flere kilometer i tunneldalen, til vi når frem til en lille bro… Hér beslutter vi os for at gøre et kaffe-hvil  og vi slår os ned på en nysavet stamme, der så fint ligger og ligner en bænk.

Vandresko og sokker bliver hurtigt smidt, og snart sidder vi igen og lufter tæer.  Det er altid godt at få iltet fødderne, de gør et stort arbejde med at få os frem.  Primussen koger ! Det er hyggeligt når gassen blusser og vandet bobler.  

SOLGULE RAPSMARKER

Fra ådalen, og skovens lysegrønne bladhang, fortsætter vi ud i de åbne landskaber. Vi går lige ud i de skønneste, solgule rapsmarker, der strækker sig så langt øjet rækker.  Vi er igen kommet på landevej. Efter et stykke vej viser ‘den lille vandringsmand‘ af til højre, og vi slår ind på en lille sidevej, der lidt længere fremme bliver til en trampesti. Herfra er der udkig til Skårupøre Sund, der ligger og glimter så fint.  Målet er nær.   

Det er ikke vores hensigt at gå til Svendborg.  Vi vil overnatte i Åbyskov.  I telt, hos bekendte, i en have.   Vi siger ‘farvel og tak’ til Øhavsstien og går i retning af Skårupøre nede ved vandet. 

Fra Sydøstfynsk kyst til Sydfynsk kyst, – nu er vi fremme og drejer til venstre ad Skårupøre Strandvej, tilbage i retning af Åbyskov. Det er skønt at gå langs med vandet.  Trafikken er minimal på vejen, der løber med husene til den ene side og kysten til den anden. 

Den lille Havfrue sidder på en sten i vandkanten.  Hun må være i nær familie med havfruen på Langelinjekajen i København.  De har en eventyrlig lighed med hinanden.

I TELT UNDER STJERNERNE

Det er luksus at få lov at overnatte i en privat have, med adgang til et varmt toilet og masser af vand. Vores teltlejr, der består af 3 små telte, bliver hurtigt etableret, og så hygger vi os med mad, god vin, (omhældt på 1/2-liters plastflasker), og øl.   Temperaturen falder hurtigt, og selvom vi tager soveposerne med udenfor, bliver det snart så koldt, at vi siger godnat.   

Natten er sort og stjerneklar… det opdager jeg, da naturen kalder, og jeg smutter i klip-klapperne, og går op til ‘vores’ varme toilet i et ‘rigtigt’ hus.  Lidt spøjst er det alligevel, – at sove i telt i bekendtes baghave – og liste ind på toilettet om natten.

……….

FREM-OG-TILBAGE ….er ‘næsten’ lige langt

Vi vågner til en kold morgen – smuk og vindstille.  Vi sidder i haven med primus-kaffe og havregrød, uldne underbukser og vanter.  Så hyggeligt det er !  Vi har ikke travlt, men pakker stille og rolig vores grej og ved 9-tiden bryder vi op og går hjemad mod Lundeborg.  

Turen er den samme – blot går vi direkte ind i land, springer kystvejen over og sparer herved 3 kilometer. 

“Pause-pletterne” har vi allerede udset os på udturen:

  1. pauseplet:  Vejstrup Vandmølle
  2. pauseplet:  Broholm: Vi fandt “Hvileskoven” på “Eventyrstien”
Oliebille på vandretur

Violer ved Vejstrup Å

Du kan læse meget mere om Ø-havsstien hér (vi gik ‘kort 3’)

EVALUERING (max 5 telte ⛺⛺⛺⛺⛺)

Kommentar
LUNDEBORG – ÅBYSKOV⛺⛺⛺⛺
Distance53 kmDAG 1: Lundeborg – Åbyskov (28 km) 
DAG 2: Åbyskov – Lundeborg (25 km)
Afmærkning⛺⛺⛺⛺⛺Rigtig god. Synlige skilte.
Underlag⛺⛺⛺Lidt strand + skov-, mark, trampestier. Bemærk: Flere strækninger ad små landeveje undervejs.
Kirker (kultur + vand/toilet)Lundeborg Kirke + Brudager Kirke + Vejstrup Kirke. OBS: Kirkerne ligger ikke direkte på ‘sporet’, men der kan eventuelt tages afstikkere fra ruten, vi gjorde det ikke – blandt andet fordi vi gik i en tid, hvor kirke-toiletter er midlertidig aflåst på grund af corona
DrikkevandVandposte:  Vi så ingen
Indkøb ⛺Lundeborg købmand – derudover så vi ingen på ruten.
OvernatningShelter, smukt ved Vejstrup Å (vi overnattede der ikke)
BEDSTE ETAPE⛺⛺⛺⛺⛺VEJSTRUP Ådal
Afstikker (1)⛺⛺⛺Oldtidsgrav – stille idyl, dejlig kaffeplet
Afstikker (2)⛺⛺⛺Eventyrstien v/Broholm – stien er lidt ‘træt’, dejlig kaffeplet ved voldgraven
Bonustip⛺⛺⛺⛺Besøg Damestenen ved Hesselager, nær Lundeborg = DANMARKS STØRSTE STEN
Damestenen

Er du blevet nysgerrig og har du lyst til at følge flere af vores ture på Øhavsstien:

Ballen Havn til Svenborg (27 km)
Svanninge Bjerge til Præstens Skov (22 km)
Klæsø og Henninge Nord til Spodsbjerg (2 x 25 km) – overnatningstur
Stengade Strand til Lohals (2 x 30 km) – overnatningstur



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *